Af Anders Malling Beck - 12/03-15 11:09

Dansk ekspert: Der vil ske forandringer hos politiet i FergusonDansk ekspert: Der vil ske forandringer hos politiet i Ferguson

Der er brug for grundlæggende reformer i USA og ikke kun finpudsning af politikorpset, mener lektor.

Bildstrecke im Grossformat »

Natten til torsdag blev to betjente skudt foran den forhadte politistation i Ferguson i forbindelse med en demonstration.

Det amerikanske justitsministerium har krævet store forandringer i byen Ferguson, efter ministeriet har offentliggjort en lammende rapport om ulovligheder og racisme i politikorpset.

LÆS OGSÅ: To betjente skudt foran politistation i Ferguson - Den ene ramt i ansigtet

- Rapporten siger tydeligt, at der skal laves grundlæggende om i korpset. Justitsministeriet vil holde øje med, at det sker. Ellers indleder man en retssag mod Ferguson, der helt sikkert vil ende med reformer.

Det siger lektor Jørn Brøndal, Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Politi-ansat fyret for racistiske e-mail

En finpudsning
Ifølge Jørn Brøndal bliver der tale om en finpudsning i et forsøg på at gøre politiet til en institution, som borgerne i Ferguson kan stole på.

- Jeg tror, at man kan regne med, at der vil ske forandringer i politikorpset, men det kan godt være, at folk på gaden sidder tilbage med store frustrationer, siger han.

LÆS OGSÅ: Obama støtter beslutning om at rense Ferguson-betjent

Fortsat racisme
Rapporten har vakt stor opsigt i USA, fordi den peger på, at 50 år efter de amerikanske borgerrettighedslove, så er racismen fortsat dybt forankret i det amerikanske samfund.

- I dagens USA ser man ikke ser noget, der rykker på samme måde som i 1960'erne, siger Jørn Brøndal.

- Dengang erklærede man krig mod fattigdom, minimumløn og de kæmpe store sociale problemer i ghettoerne. Der er brug for grundlæggende reformer i dag, men der er ikke rigtig politisk vilje i Kongressen.

LÆS OGSÅ: Browns familie sagsøger politimand efter Ferguson-drab

To betjente skudt
Frustrationerne i forstaden til St. Louis i delstaten Missouri kogte natten til torsdag over, og to betjente blev ramt af skud foran politistation i forbindelse med en demonstration.

Bare få timer forinden havde politimesteren i Ferguson trukket sig tilbage efter langvarigt pres og racismeanklager.

Siden en 18-årig sort teenager blev skudt af en hvid betjent i sommeren 2014 har der været uroligheder i byen i større eller mindre grad.

LÆS OGSÅ: Politimand fra Ferguson-drab frifindes

LÆS OGSÅ: Obama vil bruge 1,5 milliarder på at genopbygge tillid

LÆS OGSÅ: Ferguson-betjent får ingen fratrædelsesordning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx