Af Jeppe Pedersen - 30/08-17 17:18

Sværme af giftige ildmyrer hærger Texas efter vild orkanSværme af giftige ildmyrer hærger Texas efter vild orkan

Er du tæt på vandmasserne i Texas? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Enorme mængder nedbør har skabt oversvømmelser i USA's fjerdestørste by, Houston

Er du tæt på vandmasserne i Texas? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Texas er netop nu hærget af enorme vandmasser efter den værste orkan i 50 år, 'Harvey Hurricane'. I millionbyerne som f.eks. Houston er vejene forvandlet til floder, og her svømmer der slanger og krokodiller rundt. For at det ikke skulle være nok, er gigantiske 'tømmerflåder' af røde giftige ildmyrer nu også begyndt at bevæge sig rundt i gaderne.

En journalist fra det lokale medie Houston Chronicle Mike Hixenbaugh har lagt en video op på Twitter af de giftige myre og fortæller, at man for alt i verden ikke må røre ved myrene.

Daily Mail skriver, at et studie har vist, at en gruppe ildmyrer kan flyde på vand i flere uger, og at det kun tager 100 sekunder at lave en 'tømmerflåde', som I kan se i videoen og på billedet. Myrerne gør det ved hjælp af deres fødder, der kan klistrer sig til overfladen af vandet.

Ildmyren er giftig og dens bid er ekstremt smertefuldt. Er man allergisk over for dens gift, kan biddet også være dødeligt.

I USA har mindst 85 mennesker mistet livet efter at være blevet bidt af mange ildmyrer på én gang.

Texas A&M Agrilife Extension har udsendt en pressemeddelelse, hvor de skriver, at man skal gå væk, hvis man ser myrerne.

'Undgå al kontakt med myrerne. Lad være med at røre dem med årer, da de kravler op ad åren. Brug handsker, gummistøvler og regntøj, hvis du død og pine skal fjerne dem, så de ikke kan bide dig i huden. Hvis du bliver bidt, skal du gnide dem af, så hårdt du kan. Spuling af vand vil ikke hjælpe, da deres bid er så fast,' skriver de.

Den tropiske storm har forårsaget historiske oversvømmelser og ødelæggelser i Houston, hvor den ankom op til weekenden. Med sig har den en mængde regn, der svarer til et helt års nedbør. Det har indtil videre kostet to mennesker livet.

Den er gået i land otte kilometer vest for byen Cameron, beretter Det Nationale Orkancenter (NHC), og meteorologerne forventer, at den vil tabe sin pust.

2.000 mennesker er ifølge Ritzau blevet reddet fra vandmasserne, men mange venter stadig på hjælp. Flere af dem har søgt op på hustage i håb om at blive samlet op af redningsfolk.

Omkring 5.500 mennesker fra Houston er blevet indkvarteret i nødcentre, og det tal forventes ifølge Houston-borgmester, Sylvester Turner, at stige dramatisk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx