Af Mads Brandsen - 03/11-17 13:50; Opdateret: 03/11-17 14:02

Andrea kunne pludselig ikke have sex - nu afslører hun den overraskende årsagAndrea kunne pludselig ikke have sex - nu afslører hun den overraskende årsag

Den 23-årige blogger lider af en sjælden sygdom.

storybild

(Billede: Facebook - andreaasveinsdottir.blogg.no)

Den norske blogger og tidligere Paradise Hotel-deltager Andrea Sveinsdottir havde aldrig hørt om den sygdom, hun lider af, før hun googlede sig til den.

'Siden sidste år har jeg haft et problem, jeg ikke har ønsket at tale så meget om, men som har givet mig store problemer. Jeg kan ikke have sex. Det har gjort utrolig ondt og slet ikke været muligt, de gange, jeg har prøvet' skriver hun i et åbenhjertigt blogindlæg om sin sygdommen, der kaldes vaginisme.

Det er en spændingstilstand, der gør musklerne i skedeåbningen så stramme, at det i ekstreme tilfælde end ikke er muligt at føre en vatpind ind. Uanset at kvinden som i Andreas tilfælde gerne vil have sex.

Efter moden overvejelse besluttede hun sig for at skrive et blogindlæg, fortæller hun til norsk TV 2.

»Jeg tænkte, at der sikkert er mange, der døjer med samme problem, men som ikke ved, hvad det er, de lider af. Mange mener, det er for privat til at dele på en blog, men havde jeg selv læst et sådant indlæg for seks måneder siden, havde jeg taget fat i problemet meget tidligere,« lyder det fra Andreas Sveinsdottir.

Den danske gynækolog Else Skytte Christensen har erfaring fra en række gynækologiske hospitalsafdelinger og 20 år i egen praksis. Hun har skrevet bogen 'Vaginisme – når kroppen siger nej' om den yderst sjældne lidelse, der ifølge en undersøgelse fra 2011 rammer blot 0,4 procent af alle kvinder. Hvad sygdommen skyldes er fortsat en gåde.

»Vi ved faktisk ikke ret meget om vaginisme. Men der er tale om en uønsket og ubevidst sammentrækning af muskulaturen i skeden. En sammentrækning, der sker uafhængigt at kvindens egen vilje,« fortæller hun i et interview med Videnskab.dk.

Noget tyder dog på, at der ofte ligger psykiske årsager bag sygdommen. En tredjedel af kvinderne, der lider af vaginisme, har enten været udsat for et overgreb eller oplevet smerter i forbindelse med sex - mens en tredje gruppe ikke umiddelbart har oplevet nogle af delene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx