Af - 18/12-16 20:00; Opdateret: 18/12-16 20:53

Ærlig bikini-reklame går viralt: - Jeg græder af glæde!Ærlig bikini-reklame går viralt: - Jeg græder af glæde!

En amerikansk tøjbutik får ros fra sine kunder for at vise, hvordan kvinder i virkeligheden ser ud.

storybild

Plus size-modellen Denise Bidot hyldes for at stå frem og vise sin krop, som den i virkeligheden ser ud. Se billedet længere nede i artiklen. (Billede: Scanpix/Erik Refner (Arkivfoto))

En kvinde er kun smuk, hvis hun er åleslank og har former de helt rigtige steder. Det lader i hvert fald til at være virkeligheden, hvis man skal tro på langt de fleste reklamer for undertøj til kvinder, hvor modellerne som regel står knivskarpt - ofte med lidt hjælp fra Photoshop.

Derfor skiller det sig rent faktisk ud, når firmaer bruger ‘ægte’ modeller, der ser ud som de fleste kvinder gør - med diverse ‘uperfektheder’, som de færreste er foruden. Og det har den amerikanske plus size-butik Lane Bryant netop gjort med et hudløst ærligt foto, der nu er gået viralt.

Plus-size model censureret på Facebook
Plus-size model censureret på Facebook

På Instagram har Lane Bryant således delt en reklame for en ny bikini, som modellen Denise Bidot viser frem. Og det gør hun, som naturen og moderskab har skabt hende - med sul på sidebenene og strækmærker på maven. Og internettet elsker det.

- Jeg græder af glæde lige nu!!, lyder det eksempelvis fra brugeren danderson_23 i kommentarfeltet, og hun er bestemt ikke den eneste, der har bidt mærke i strækmærkerne.

- Der er jeg!! Jeg vidste, at andre kvinders kroppe ligner min. Det er fantastisk at se, at de striber ser smukke ud på en anden kvinde, men jeg dømmer mig selv så hårdt, når jeg ser i spejlet … hun er så perfekt, skriver ginnalyn478.

Plus size-model afliver Instagram-kropstrend med dette foto
Plus size-model afliver Instagram-kropstrend med dette foto

- Ja! Det kan jeg relatere til. Ægte skønhed. Ægte krop, skriver brugeren chayito_in_san_diego.

Denise Bidot selv skriver på Instagram, at hun ‘elsker billedet og hvor ægte det er’.

- Tak Lane Bryant for at elske min krop med strækmærker og det hele, skriver hun.

I et interview med magasinet SELF fortæller hun, at det blot er anden gang i sin karriere, at strækmærkerne ikke er blevet fjernet digitalt på det endelige foto.

Danske tatovører advarer mod tattoo-trick, der skjuler strækmærker
Danske tatovører advarer mod tattoo-trick, der skjuler strækmærker

- Selv om jeg følte mig smuk, når jeg fik taget billeder, så jeg altid bagefter, at billederne var blevet redigeret, og det begyndte at påvirke mig, siger hun og fortsætter:

- Jeg begyndte at tænke: ‘måske ville jeg være smuk, hvis jeg ikke havde dem (strækmærkerne, red.).

Men hun har nu lært at acceptere og elske sin krop, som den er - og det inspirerer hun nu også andre kvinder til at forsøge:

- Dette billede har hjulpet mig med at fjerne min usikkerhed med mine graviditets-strækmærker :) Tak, Lane Bryant, for altid at vise verden, at der er så mange forskellige former for skønhed!!!!, som Instagram-brugeren @mrsgraffiti formulerer det.

Hver tredje ung bryder sig ikke om at vise deres krop til andre
Hver tredje ung bryder sig ikke om at vise deres krop til andre

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx