Af Laura Rode Nygaard - 05/01-18 08:33

Mor føder sin egen niece: 'Jeg føler ikke, at hun er mit barn'Mor føder sin egen niece: 'Jeg føler ikke, at hun er mit barn'

Kræftsyge Amanda Patterson troede, at drømmen om at blive mor var slukket, da lægen fortalte, at hun aldrig ville blive gravid. I dag er den 33-årige amerikaner mor til lille Adalyn - takket være sin brors hustru.

storybild

Rachel Wilcox (Billede: Facebook/Rachel Wilcox)

Amanda Patterson var sønderknust, da lægen kom med den nedslående besked, at hun var blevet steril efter et opslidende sygdomsforløb. Efter at være blevet diagnosticeret med aggressiv tyktarmskræft i 2014, fik den 33-årige amerikaner fjernet både en tumor og sin skjoldbruskkirtel, hvorefter hun var igennem både kemoterapi og strålebehandling, skriver Mirror.

De mange behandlinger betød, at den unge barnløse kvinde ikke længere var frugtbar, og derfor kunne hun og manden Reid aldrig blive forældre.

Amanda Pattersons bror Micah og hans hustru Rachel stod klar i kulissen og gjorde alt for at støtte det knuste par. De lyttede til deres kvaler, og de hjalp dem med at undersøge, hvilke alternative muligheder de havde for at stifte familie.

Og langsomt gik det op for Rachel Wilcox, at hun kunne være deres redning.

Den 32-årige svigerinde havde i forvejen tre små børn. Og efter at have talt med sin mand, sendte hun det barnløse par en lang sms, hvor hun tilbød sin hjælp. Efter lidt tøven, hvor parret ville være helt sikre på, at hun virkelig mente det, slog de til. Parret brugte hele deres opsparing på at få befrugtet et af Amanda Pattersons æg med Reids sæd, som herefter blev sat op i Rachel Wilcoxs livmoder.

Og i 2017 var Rachel Wilcox gravid, og senere samme år fødte hun lille Adalyn Rae Patterson - hvis mellemnavn er en hyldest til rugemoderen.

Amanda Patterson var den allerførste til at holde barnet og få kropskontakt, efter det var blevet født af Rachel Wilcox, og til Mirror fortæller rugemoderen, at det ikke var svært at give den lille pige væk efter fødslen.

»Jeg har et fantastisk bånd til Adalyn, men jeg føler ikke, at hun er mit barn. Hun er en del af mit liv, men jeg har en tilknytning til hende, som er anderledes end den til mine egne børn,« siger hun.

»Da jeg så hende sammen med Amanda første gang, kunne jeg se deres mor-datter-forhold med det samme. Det var så smukt.«

Den 33-årige mor til tre har tilbudt sin mands søster og denne ægtemand, at hun vil agere rugemor igen, hvis de skulle få lyst til at give Adalyn en lillesøster eller -bror.

»At de har deres egen familie er vigtigere for mig end min egen komfort og behov,« siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx