26/08-17 05:03

Thailands afsatte premierminister er flygtet til DubaiThailands afsatte premierminister er flygtet til Dubai

Yingluck Shinawatra er rejst til Dubai, hvor også hendes bror opholder sig.

storybild

Thailands forhenværende premierminister, Yingluck Shinawatra, er angiveligt flygtet til Dubai. Reuters/Athit Perawongmetha

Bangkok. Thailands afsatte premierminister, Yingluck Shinawatra, er flygtet til Dubai, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters har talt med kilder i hendes parti, der fortæller, at hun flygtede ud af landet i sidste uge via Singapore til Dubai.

Yingluck Shinawatra er tiltalt for uagtsomhed i en sag om statens opkøb af ris og skulle have været for retten i sit hjemland fredag.

Også hendes bror, den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, er rejst til Dubai, hvor han er gået i eksil for at slippe for en fængselsstraf, han blev idømt for korruption i 2008.

Anonyme kilder i hendes parti siger til Reuters, at hun nu er i sikkerhed.

- Vi har hørt, at hun rejste via Cambodia og så videre til Singapore, hvorfra hun fløj til Dubai. Hun er kommet sikkert frem og befinder sig der nu, siger et medlem af Puea Thai Partiet, der ikke vil have sit navn frem.

Der skulle være faldet endelig dom i sagen fredag.

Men højesteret valgte i stedet at sætte en ny dato for domsafsigelse, da den tidligere premierminister ikke mødte op i retten.

Den nye dato for domsafsigelsen er 27. september.

En journalist fra Reuters blev stoppet på vej ind i det eksklusive område omkring Emirates Hills i Dubai, hvor Thaksin bor.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx