Af Ritzau - 15/03-17 18:30

Tysk politi ransager Volkswagens fabrikker og hovedsædeTysk politi ransager Volkswagens fabrikker og hovedsæde

Den store dieselskandale udløste onsdag en ransagning af i alt ni Volkswagen-fabrikker og kontorer.

storybild

Volkswagen er langt fra ude af dieselskandalen. (Billede: Colourbox)

Midt under fremlæggelsen af Volkswagens årsrapport ransagede tysk politi onsdag blandt andet bilfabrikantens store fabrik i Ingolstadt og hovedkvarteret i Wolfsburg.

Det sker i forbindelse med den enorme skandale omkring bevidst manipulation af udledning af skadelige gasser, der har omgærdet Volkswagen i over et år.

- I forbindelse med den såkaldte Audi-udstødningsaffære har Münchens offentligt anklager startet en efterforskning mod unavngivne personer grundet mistanke om bedrageri og ulovlige handlinger, skriver Münchens statsanklager i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen relaterer sig til salget af 80.000 biler med en V6 3.0 liter dieselmotor til det amerikanske marked mellem 2009 og 2015.

- Der er en mistanke om, at disse biler er blevet udstyret med tekniske anordninger for at manipulerer med udstødning for at leve op til amerikanske miljøregler uden at køberne er blevet informeret om det, skriver statsanklageren.

Det er tidligere kommet frem, at Volkswagen, der ejer en stribe af verdens største bilmærker, bevidst har snydt tests af sine motorers udledning af skadelige gasser.

Bilfabrikanten selv har erkendt, at man under Audi-mærket har fusket med mere end to millioner biler.

I USA har Volkswagen ifølge BBC allerede indgået flere forlig til en samlet sum på 21 milliarder dollar. En stribe søgsmål og erstatningssager er dog fortsat i gang.

Ransagningerne onsdag er gennemført for at opklare præcist hvilke personer, der har været involveret i fuskeriet eller har givet forkerte informationer.

Politiets besøg skete midt under præsentationen af Volkswagens regnskab for 2016, der viste et resultat før skat på tre milliarder euro, et fald på en tredjedel i forhold til året før.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx