Af - 31/03-14 19:54

Forskere advarer IGEN om klimaforandringer – politikerne tøverForskere advarer IGEN om klimaforandringer – politikerne tøver

FN's klimapanel har præsenteret en ny rapport om de alvorlige konsekvenser af den store udledning af drivhusgasser. Men der er lang vej til en international politisk aftale.

storybild

Samsø er 100 procent selvforsynende med vedvarende energi - blandt andet takket være disse vindmøller. Den danske ø kan være med til at inspirere resten af verden til at gøre noget for at forebygge klimaforandringer på trods af, at den store forkromede internationale aftale lader vente på sig. (Billede: Polfoto/Miriam Dalsgaard/arkiv)

Vi har hørt det før: Hvis ikke snart der bliver gjort noget for at begrænse udledningen af drivhusgasser, vil temperaturen stige over hele jordkloden, og det vil få store konsekvenser i form af mere ekstremt vejr, mangel på mad og store flygtningestrømme.

Nu advarer FN's klimapanel IPCC så igen om de alvorlige problemer i en ny, stor rapport, men trods de veldokumenterede konsekvenser, er en international politisk aftale ikke lige om hjørnet.

Regeringen neddrosler grøn støtte
Regeringen neddrosler grøn støtte

- Alvoren har jo været ret klar i de sidste 20 år. Der er ikke kommet noget ny viden frem siden det store klimatopmøde i København i 2009 – man er bare blevet endnu mere sikker i sin sag, lyder det fra Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito.

På det årlige klimatopmøde i 2014 er der således ikke udsigt til, at der sker afgørende gennembrud – i stedet sætter klimaforkæmperne deres lid til topmødet i 2015 i Paris. Der er dog ingen garanti for succes, og derfor har mange lande taget sagen i egen hånd, frem for at vente på en stor og forkromet international aftale, fortæller Danmarks måske mest erfarne klimapolitiker, SF'eren Steen Gade.

Store klimaændringer  i fattige lande om få år
Store klimaændringer i fattige lande om få år

- Mange flere lande end før er i gang med selv at gøre noget. Mange flere tænker i samme baner som vi gør i Danmark, og vi har jo fået rollen som demonstrationsland, hvor vi viser, at det kan lade sig gøre at gøre noget effektivt i form af vindmøller og vedvarende energi i det hele taget.

Han henviser til et møde med Kinas viceenergiminister, som fortalte, at han ville besøge Samsø, næste gang han var i Danmark. Samsø er nemlig 100 procent selvforsynende med vedvarende energi, og ifølge Steen Gade siger det meget, at en af verdens stormagter er inspireret af den slags i lille Danmark.

Klimaforsker: Jeg tør ikke bo lavt i Danmark
Klimaforsker: Jeg tør ikke bo lavt i Danmark

Men også et besøg i Bangladesh, et af verdens fattigste lande og samtidig et af de steder, der er mest udsatte for klimaforandringer i form af ekstreme og potentielt dødbringende vejrfænomener, har gjrot indtryk.

- De havde lavet en klimafond, som skulle gøre virksomheder mere energivenlige, og de var så stolte af, at den havde de betalt med deres egne skatteyderpenge. Det var ikke ulandsbistand, og det var meget vigtigt for dem.

- Det er jo et land, hvor indbyggerne nogle steder simpelthen må kravle op i træerne og håbe på det bedste, hvis der kommer en stor cyklon ude fra Det Indiske Ocean. Så de er virkelig eksponeret for klimaforandringerne, fortæller Steen Gade.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx