31/10-17 18:43

Paven tager en lur under bønPaven tager en lur under bøn

Når pave Frans beder en bøn, sker det, at han nikker og falder i søvn, røber den 80-årige katolske leder.

storybild

Paven taler til de forsamlede på Peterspladsen i søndags Scanpix/Filippo Monteforte

Vatikanet. Den argentinskfødte pave Frans tilstår, at han ind imellem lader sig overmande af søvnen, når han beder en bøn.

Men det er ikke unormalt i den katolske kirke, siger han. Helgenkårede personer har igennem tiderne også sovet lidt under bøn.

- Når jeg beder en bøn, sker det engang imellem, at jeg falder i søvn, siger han i en episode på den katolske tv-station TV2000.

Episoden er netop lagt på videosiden YouTube på internettet.

- Sankt Therese gjorde det også, siger den 80-årige pave Frans med henvisning til en fransk nonne fra det 19. århundrede.

Han siger videre, at det tilskyndes kristne, at de under bøn skal føle sig som børn i deres fædres arme, og det er, siger han, et godt sted lige at tage en lille lur.

Pave Frans har ry for at pumpe energi ind i folk, når han møder dem. Han udstråler entusiasme.

Men når han beder en bøn, ændrer hans udstråling sig.

Han bøjer ofte sit hoved og lukker sine øjne i lange perioder.

Paven værdsætter i øvrigt sin søvn. Han går i seng klokken 21, men han er så oppe igen klokken 04.00.

Kilder i Vatikanet siger, at sådan en relativ kort tids nattesøvn kun er mulig, fordi paven tager sig en lur oven på frokosten.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx