Af Katrine Frederikke Wandrup - 03/08-17 22:31; Opdateret: 04/08-17 10:52

Derfor vil Australien forbyde tykke modellerDerfor vil Australien forbyde tykke modeller

Vi skal ikke glorificere tykke kropsidealer.

storybild

Her en model fra et modeshow i Brasilien i 2017. (Billede: PAULO WHITAKER)

Det mener sundhedsmyndighederne i Australien. Argumentet er, at 'meget overvægtige' modeller sender de forkerte signaler til offentligheden, og at de gør overvægt til det nye sort, skriver radiostationen Hit.

Faktisk mener myndighederne, at overvægtige modeller er så stort et problem, at de bør blive udelukket fra at kunne gå på runway, fordi det er lige så slemt, som hvis de promoverede rygning.

»Vi vil ikke have, at nogen skal føle sig skamfulde eller flove over måden, de ser ud på, og alle skal jo have tøj på… men der er en forskel på at være selvsikker og at promovere en sund kropsvægt,« siger formanden for Australia Medical Association, Brad Frankum.

Han mener, at det er lige så slemt at promovere det tykke kropsideal, som det er at promovere det ekstremt tynde.

Desuden sammenligner han det med, at man heller ikke bruger cigaretter til at promovere produkter, og på samme måde skal man ikke bruge usunde kropsidealer.

For nyligt havde Sports Illustrated et modeshow, hvor en række 'plus size' modeller var med på runwayen, og de delte dette billede på deres Instagram-profil:

Direktøren for Body Positive Australia (Kropspositivisme i Australien, red.) mener, at kritikken og ønsket om et forbud mod tykke modeller er forfejlet.

Hun mener ikke, at glorificering af tykke mennesker findes, fordi de oplever en stor grad af fordomme i deres dagligdag, uanset om det er hos lægen, når de er ude at handle eller på et fly.

#curvygirl @si_swimsuit @swimmiami #applause for #everybody

Et opslag delt af SWIMMIAMI (@swimmiami) den

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx