31/10-17 23:42; Opdateret: 01/11-17 01:17

Løkke: Chokerende og tragisk angreb i New YorkLøkke: Chokerende og tragisk angreb i New York

Danske politikere sender tanker til amerikanerne efter et angreb i New York, hvor otte har mistet livet.

storybild

København. Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), kommenterer sent tirsdag aften angrebet i New York, der har kostet otte mennesker livet.

- Chokerende og tragisk angreb i New York. Min medfølelse er med ofrene, deres familier og vores amerikanske venner, skriver han på Twitter.

Foruden de otte dræbte meldes adskillige andre sårede efter det, som New York-borgmester Bill de Blasio kalder et terrorangreb.

Det var en varebil, der tirsdag aften dansk tid tilsyneladende med fuldt overlæg kørte mod trafikken på adskillige gader nær World Trade Center i den amerikanske storby.

Bilen skal blandt andet have ramt adskillige cyklister og gående.

Også Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har reageret på angrebet.

- Lige nu meldes der om otte dræbte og endnu flere sårede i New York. Øjensynligt endnu et usselt terrorangreb. Tænk at køre en bil ind på en cykelsti for at slå ihjel. Det er fejt. Og tragisk. Mine tanker går til ofrene og de pårørende, skriver hun i et opslag på Facebook.

Politiet i New York har ifølge nyhedsbureauet AP identificeret manden, der formodes at stå bag tirsdagens angreb i storbyen.

Han er bragt på sygehuset, efter at han blev skudt af politiet.

Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), understreger efter angrebet Danmarks vilje til at samarbejde med USA.

- Forfærdeligt og ondsindet angreb i New York i dag. Danmark kommer altid til at stå fast sammen med USA i kampen mod terror, lyder det fra den danske udenrigsminister på Twitter.

USA's præsident, Donald Trump, kalder ligesom New Yorks borgmester tirsdagens angreb for et "terrorangreb".

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx