19/07-17 01:33; Opdateret: 19/07-17 02:23

Senatets flertalsleder forsøger på ny at afskaffe ObamacareSenatets flertalsleder forsøger på ny at afskaffe Obamacare

Mitch McConnell vil sørge for, at Obamacare ophører, selv om der endnu ikke er en ny sundhedsplan på plads.

storybild

Mitch McConnell vil gennemføre endnu en afstemning i begyndelsen af næste uge, der kan bane vejen for at afskaffe sundhedsreformen Obamacare. Reuters/Aaron P. Bernstein/arkiv

Washington D.C.. Flertalsleder i Senatet Mitch McConnell siger tirsdag aften amerikansk tid, at Senatet vil gennemføre endnu en afstemning i begyndelsen af næste uge, der kan bane vejen for at afskaffe sundhedsreformen Obamacare.

Det sker på trods af, at han to gange tidligere uden held har forsøgt at gennemføre afstemningen.

- På forespørgsel fra præsidenten og vicepræsidenten og efter at have konsulteret vores medlemmer, vil vi gennemføre afstemningen om at fortsætte afskaffelsen af Obamacare i starten af næste uge, siger han.

McConnell har i det nye forslag indlagt en overgangsperiode på to år, før Obamacare trækkes tilbage. Det er meningen, at man vil lave en erstatning for Obamacare i mellemtiden.

Republikanerne håber, at det kan få de sidste senatorer til at acceptere lovforslaget.

Republikanerne har et beskedent flertal på to sæder i Senatet. Tre republikanske senatorer har allerede sagt, at de vil stemme imod det nye forslag om at trække Obamacare tilbage.

Dermed står forslaget endnu en gang til at blive afvist.

Det uafhængige budgetkontor i Kongressen har advaret om, at op mod 22 millioner amerikanere kan stå uden sundhedsforsikring, hvis Obamacare trækkes tilbage.

For to år siden blev et forslag om at afskaffe Obamacare godkendt i Kongressen. Dengang brugte daværende præsident Barack Obama dog sin vetoret til at forkaste forslaget.

Moderate republikanere har især udtrykt bekymring over at afskaffe den del af Obamacare, der hedder Medicaid.

Medicaid er en sundhedsplan for primært fattige amerikanere.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx