22/03-18 02:36; Opdateret: 22/03-18 03:04

Politikere i USA enes om budgetaftale og undgår nedlukningPolitikere i USA enes om budgetaftale og undgår nedlukning

Budgettet på 1,3 billioner dollar markerer begyndelsen på en ny æra for USA's militær, siger Paul Ryan.

storybild

Budgetaftalen på 1,3 billioner dollar markerer ifølge Paul Ryan begyndelsen på en ny æra for USA's militær. Scanpix/Win Mcnamee/arkiv

Washington. Amerikanske lovgivere siger onsdag lokal tid, at de er blevet enige om en aftale for resten af budgetåret 2018.

Således undgår regeringen en ny nedlukning af statsapparatet i USA.

Budgetaftalen på 1,3 billioner dollar markerer "begyndelsen på en ny æra for USA's militær". Det siger den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan.

Imens fortæller den demokratiske mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, at budgetaftalen opfylder Demokraternes prioriteter.

Faren for en nedlukning har nærmet sig, i takt med at en ny frist for et budget ville udløbe fredag ved midnat.

Ifølge Det Hvide Hus bakker præsident Donald Trump op om aftalen, som han altså skal underskrive inden for de næste to døgn for at overholde deadline.

Fem gange i løbet af de seneste måneder har de amerikanske lovgivere været nødt til at godkende midlertidige budgetaftaler for at kunne holde den offentlige sektor kørende.

To gange i år er det sket, at statsapparatet er lukket ned.

En tredje nedlukning ville have været dybt pinlig for Kongressen, der kontrolleres af Republikanerne. Ikke mindst forud for det vigtige midtvejsvalg i USA i november.

I budgetaftalen er der enighed om at bruge 700 milliarder årligt på det amerikanske forsvar.

Præsident Donald Trump og andre republikanere har gentagne gange slået alarm over landets militær, som de mener er udtyndet på grund af budgetmæssige begrænsninger.

I aftalen er der afsat 591 milliarder dollar til indenlandske udgifter såsom infrastruktur, uddannelse og bekæmpelse af narkoafhængighed.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
NU blomstrer kirsebærtræerne - se det...
bt.dk
Sigtet for at true mindreårige piger...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx