Af Simone Augusta Lundt - 08/07-17 09:53

Jordskælv, ild, eksplosioner? Sådan dør du, hvis en asteroide rammer JordenJordskælv, ild, eksplosioner? Sådan dør du, hvis en asteroide rammer Jorden

De fleste har nok set en film eller to, der viser mennesker løbe væk i håb om at overleve, fordi en asteroide er på vej mod Jorden. Folk i katastrofefilm dør ofte af jordskælv, ild og tsunamier, efter asteroiden har ramt Jorden.

storybild

Men som det ofte er på film, er det ikke helt sådan, det vil foregå i virkeligheden. Det slår ny forskning fast.

Igennem computersimulationer af 50.000 asteroide-nedslag har en gruppe forskere i England fundet frem til, hvad der er det mest farlige ved sådan en asteroide, når den sætter kurs mod Jorden, skriver American Geophysical Union.

Det viser sig, at det ikke er jordskælv, ild og eksplosioner, der er din værste fjende, når asteroiden rammer. Det er derimod kraftige vinde og chokbølger, som slår ihjel, påviser forskningsprojektet, der er lavet på Southampton Universitet. Og det kan de gøre på lang afstand.

Noget af det, som sker, når en asteroide rammer jorden, er, at der vil komme kraftig storm og vind. Vinden vil ifølge forskernes simulation ødelægge alt på sin vej. Både mennesker, bygninger og huse.

Sammen med kraftige vinde, viser forskningen, at chokbølgerne vil være årsag til 60 procent af dødsfald efter en asteroide. Chokbølger er farlige, da de ifølge forskerne kan skade menneskers organer.

Forskningen viser også, at der er stor forskel på ødelæggelserne alt efter, hvor asteroiden rammer.

Hvis asteroiden rammer jorden - og ikke i havet - så vil ødelæggelserne være endnu større. Hvis den styrter i havet, så vil det skabe en tsunami, som også er en trussel mod mennesker, men ikke lige så stor som de kraftige vinde, mener forskerne.

Udover vinden og eventuelle tsunamier, så vil en nedfalden asteroide også udsætte mennesker for ekstrem varme, som ifølge forskerne vil kunne være årsag til 30 procent af dødsfaldene.

Selvom det kun er hvert 1500 år, at en asteroide på over 60 meter i diameter rammer jorden, så mener en af forskerne bag rapporten, Clemens Rumpf, at forskningen kan hjælpe byer og lande med at sikre sig mod de her nedfald.

Når en asteroide er under 60 meter i diameter, vil den oftest smuldre, inden den rammer Jorden.

Derfor er det kun de større, som er til potentiel fare for os. De mindre asteroider kan dog godt være farlige. I 2013 blev en russisk by ramt af en, der var omkring 20 meter i diameter, hvor mere end 1.000 mennesker kom til skade.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx