Af - 09/04-17 08:24

Terror-sigtets ven: - Han viste ingen tegn på fanatismeTerror-sigtets ven: - Han viste ingen tegn på fanatisme

Vennen til den 39-årige mand, der er anholdt for at myrde fire mennesker under terrorangrebet i Stockholm, er dybt overrasket.

Blot seks timer efter en lastbil hamrede gennem gågaden Drottninggatan i det centrale Stockholm blev den formodede chauffør anholdt i byen Märsta knap 35 km nord for hovedstaden.

Det viste sig hurtigt at være en 39-årig far til fire som er kommet til Sverige fra den tidligere sovjetrepublik Usbekistan.

Det er ikke et land, man hører om hver dag på disse breddegradder, men helt kort kan det siges, at det er et hårdt plaget land, der er ramt af politisk uro, fattigdom, dårlige menneskerettigheder og regelmæssige terrorangreb.

LÆS OGSÅ: Alle spurgte sig selv, om pølsemanden overlevede: Nu er svaret her

Omkring 90 procent af de godt 26 millioner indbyggere er muslimer ifølge Wikipedia.

Det er ifølge den svenske avis Aftonbladet uklart, hvor længe den mistænkte terrorist har boet i Sverige.

Han arbejder ifølge avisens oplysninger i byggebranchen, og virkede ikke som en fanatisk person. Det siger en ven af manden til Aftonbladet.

- Jeg så aldrig nogen tegn på, at han skulle være fanatisk, lyder det.

LÆS OGSÅ: Rystet konge hastede hjem til Sverige efter angreb

Den 39-årige snakkede ifølge vennen aldrig om religion eller politik, men gik meget op i at arbejde, så han kunne sende penge hjem til sin familie.

Mens hans motiv for den skrækindjagende forbrydelse indtil videre forbliver et mysterium, så tegner der sig hurtigt et billede af, at han ikke handlede alene.

Politiet har allerede anholdt og afhørt flere personer, som holdt til på den bopæl, han havde oplyst i Folkeregisteret. Men der boede han ikke i realiteten, og beboerne er blevet løsladt igen.

LÆS OGSÅ: Efter Stockholm-angrebet: Svensk kronprinsesse brød sammen på tv

Ifølge svenske medier fortalte de politiet under afhøringerne, at de ikke kender den 39-årige, men har set ham, når han kommer forbi nu og da for at hente post.

Lørdag aften er yderligere seks personer blevet anholdt under to politiaktioner forskellige steder i Stockholm, skriver Expressen.

De er i skrivende stund i politiets varetægt. De seks anholdte er angiveligt alle usbekere.

LÆS OGSÅ: Medie: Mistænkt bag Stockholm-angreb flygtede med tog

LÆS OGSÅ: Menneskejagt: Svensk politi bruger alle midler for at fange medskyldige

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx