16/11-17 15:54; Opdateret: 16/11-17 18:50

Oppositionsleder i Zimbabwe: Mugabe må gå afOppositionsleder i Zimbabwe: Mugabe må gå af

Robert Mugabe forhandler for at holde på magten. Torsdag mødes han med sydafrikansk delegation.

storybild

Morgan Tsvangirai, der leder Zimbabwes oppositionsparti, opfordrer præsident Robert Mugabe til at gå af. Reuters/Philimon Bulawayo

Harare. Zimbabwes oppositionsleder Morgan Tsvangirai opfordrer den 93-årige præsident Robert Mugabe til at gå af.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- For folkets skyld bør Mr. Robert Mugabe træde tilbage og øjeblikkeligt gå af, siger Tsvangirai, der er politisk leder for Bevægelsen for Demokratisk Forandring, på et pressemøde.

Oppositionslederen er vendt tilbage til Zimbabwes hovedstad onsdag efter at have været i udlandet for at få behandling for kræft.

Siden tirsdag aften har Zimbabwe været i politisk undtagelsestilstand, da militæret rykkede ind i hovedstaden Harare og spærrede indgange til regeringskontorer, parlamentet og domstole.

Militæret har afvist, at der er tale om et kup. Robert Mugabe er meldt i god behold, men han er også rapporteret til at været holdt i husarrest med sin familie.

Det seneste døgn har Mugabe tilsyneladende også gået med til forhandlinger mellem ham og militæret. Men intet officielt er meldt ud.

En katolsk præst skulle blandt andet have fungeret som mægler og skulle ifølge nyhedsbureauet AP have forsøgt at overtale Mugabe til at gå af. Dette lykkedes dog ikke.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Robert Mugabe også holdt møde med udsendte fra Den Sydafrikanske Udviklingskomite (SADC) i Harare.

Samtidig har flere nyhedsbureauer rapporteret, at Mugabe torsdag er fotograferet med en hærkommandør, som han giver hånd.

Den politiske konflikt i landet er eskaleret efter Mugabe i sidste uge fyrede sin vicepræsident Emmerson Mnangagwa.

Fyringen har startet et åbenlyst opgør, om hvem der skal erstatte Mugabe på posten som præsident.

Mugabe menes at ville have sin kone Grace Mugabe til at efterfølge ham. Men det ønsker landets militær ikke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx