24/08-17 14:35

Tidligere CIA-agent vil opkøbe Twitter og blokere TrumpTidligere CIA-agent vil opkøbe Twitter og blokere Trump

Valerie Plame Wilson vil indsamle penge til at opkøbe twitter, så hun kan blokere for den amerikanske præsidents tweets. Hun mener, de skader Amerika og bringer landets folk i fare.

storybild

Trumps tweets skal være fortid, hvis det står til Valerie Plame Wilson, der prøver at samle midler til at opkøbe Twitter. (Billede: JIM WATSON)

»Donald Trump har gjort mange forfærdelige ting på Twitter. Lige fra at opmuntre racistiske demonstranter til at opildne til vold mod journalister skader hans tweets landet og bringer dets folk i fare. Men rent faktisk at true Nordkorea med atomkrig tager det til et helt nyt niveau,« skriver Valerie Plame Wilson på sin GoFundMe side https://www.gofundme.com/buytwitter . En hjemmeside, der gør det nemt for privatpersoner at opstarte pengeindsamlinger.

Linket til indsamlingen delte hun med sine 45.000 følgere på twitter den 18. august.

»Det er på tide at lukke ned for ham. Den dårlige nyhed er, at Twitter har ignoreret den stigende efterspørgsel på, at Twitter lever op til deres egne fællesskabs-standarder og sletter Trump's account. Den gode nyhed er, at vi kan tage den beslutning for dem,« skriver hun på sitet.


Twitter er ifølge den tidligere CIA-agent som børsnoteret selskab inden for rækkevidde. Hun kalder delinger for magt, og understeger, at pengene fra indsamlingen skal betale for opkøb af aktier i twitter, der kan gøre aktie-ejerne i stand til at bestemme, at Trump ikke må være en del af Twitter længere.

Twitter har både før han blev præsident og imens været en vigtig spiller for Donald Trumps direkte adgang til hele verden med tweets om alt lige fra 'fake news' til alvorlige trusler mod Nordkoreas leder, Kim Jong Un.

»Trump har allerede bragt os tættere på atomkrig end vi har været på noget tidspunkt siden den cubanske missilkrise. We kan ikke tage Trumps atomvåben fra ham (endnu!), men vi kan tage hans største megafon, og stoppe ham fra at tweete armageddon (verdens undergang, red.),«

Indsamlingen har foreløbig modtaget donationer fra 976 personer i løbet af de seneste 7 dage. Målet er at nå 1 billion dollars, da det vil være nok til at købe alle de aktier der skal til for at få indflydelse til at blokere Trump. Foreløbig er der indsamlet 33.381 dollars.

Hvis ikke det lykkes at nå 1 billion dollars, så vil den tidligere CIA-agent og nu husmor, forfatter og anti-atomvåben-aktivist lede efter andre veje for at få indflydelse på Twitters beslutninger. Alternativt vil overskudet gå til ngo-foreningen  Global Zero, der 'leder kampen for modstand mod atomkrig'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx