Af Ritzau - 19/12-16 23:51; Opdateret: 20/12-16 01:16

Trump er reelt valgt som USA's næste præsidentTrump er reelt valgt som USA's næste præsident

Optællingen af valgmandsstemmer er endnu ikke afsluttet, men Trump har passeret de nødvendige 270.

storybild

Valgmændene i USA's 50 delstater og hovedstadsregionen, Washington D.C., har afgivet deres stemmer på vegne af vælgerne. Donald Trump er vinderen. (Billede: Scanpix/Jim Watson)

Republikaneren Donald Trump er mandag reelt udpeget som vinder af det amerikanske præsidentvalg.

Det står klart, efter at valgmændene i de 50 delstater og hovedstadsregionen, Washington D.C., ifølge nyhedsbureauet Reuters og flere andre medier har afgivet deres stemmer på vegne af vælgerne.

De i alt 538 valgmænd fra delstaterne har afgivet deres stemmer, og Trump har ud på aftenen passeret de 270 stemmer, som kræves for at blive udråbt som vinder.

Alt andet ville også have været en endnu større sensation end Trumps sejr ved præsidentvalget 8. november, hvor han til de flestes overraskelse besejrede favoritten Hillary Clinton og stod til at få opbakning fra 306 valgmænd.

Det er aldrig før sket, at valgmændene har valgt en anden, og systemet med valgmænd har været i kraft siden 1787. Men enkelte valgmænd havde talt om, at de ville følge deres egen samvittighed frem for vælgernes vilje.

Der er ikke noget i loven eller forfatningen, der siger, at en valgmand ikke må vælge andre end den person, som vælgerne mener, han repræsenterer.

Det er ikke ukendt, at enkelte af valgmændene stemmer på en anden. De kaldes "troløse valgmænd".

Men de fleste valgmænd er partifolk, hvilket betyder, at de viser loyalitet over for partiets kandidat.

Ifølge avisen New York Times har fire demokratiske valgmænd dog benyttet deres ret til at stemme på en anden end Hillary Clinton, og to republikanere har stemt på en anden end Donald Trump.

Det endelige resultat af mandagens afstemning foreligger endnu ikke. Og selv når alle stemmerne er kendt, er Trump ikke formelt valgt til præsident endnu.

Det sker først ved en fællessamling for Kongressens to kamre 6. januar, hvor stemmerne fra alle 50 stater og Washington D.C. bliver talt op og godkendt under ledelse af Senatets formand, afgående vicepræsident Joe Biden.

USA's næste præsident bliver 20. januar taget i ed som nummer 45 i rækken.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx