Af Ritzau - 08/12-16 13:49

Japansk by sætter stregkoder på dementes fingre og tæerJapansk by sætter stregkoder på dementes fingre og tæer

Politiet i Japan skal hurtigt kunne identificere en forsvundet dement ved at skanne en stregkode på neglen.

storybild

Med små stregkoder på negle forsøger en japansk by at løse et problem med demente, som går væk fra hjemmet og bliver væk. (Billede: Scanpix/Toshifumi Kitamura)

En japansk by forsøger med stregkoder at sikre, at demente ikke forsvinder, når de går væk fra hjemmet.

De demente udstyres med meget små stregkoder på fingre og tæer, skriver nyhedsbureauet AFP.

En virksomhed i byen Iruma nordvest for Tokyo har udviklet de små stregkoder, der kan skannes, så man kan identificere den demente.

Det skal ifølge Irumas sociale myndigheder hjælpe bekymrede familier til at spore demente familiemedlemmer.

Stregkoden kan klistres fast til negle på fingre og tæer. Den måler cirka en gange en centimeter.

- Det er en stor fordel, at vi kan sætte mærkerne fast på negle. Der findes allerede mærkater til tøj og sko, men de demente bærer ikke altid det mærkede tøj, siger en ansat i kommunen til nyhedsbureauet AFP.

Hvis politiet finder en dement, kan stregkoden lede betjentene til oplysninger om vedkommende.

Stregkoden kan sidde på en negl i omkring to uger. Den skulle også kunne modstå vand.

I Japan stiger andelen af ældre markant. I 2060 ventes ældre at udgøre 40 procent af befolkningen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider 36 millioner mennesker verden over af demens. De fleste er diagnosticeret med Alzheimers sygdom.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Rasende megastjernes mand efter...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
7 måneder efter skandalen: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx