Af Henning Høeg (HOEG) - 26/03-18 07:21

Pornostjerne fortalte om påstået affære med Trump: Her er Forbes-detaljen, alle taler omPornostjerne fortalte om påstået affære med Trump: Her er Forbes-detaljen, alle taler om

I videoen herover kan du se billeder af Trumps pressetalskvinde Sarah Huckabee Sanders afvise, at præsidenten har haft et forhold til pornoskuespillerinden.

Trump won Stormy Daniels legal case in arbitration: White House

Natten til mandag stod den tidligere pornostjerne-frem i tv-programmet '60 Minutes', og efter interviewet debateres det livligt på sociale medier - især en episode med magasinet Forbes.

Det kan godt være, at pornostjernen Stormy Daniels natten til mandag blev syv millioner kroner fattigere, da hun i et interview med CNNs Anderson Cooper afslørede pikante detaljer om sit påstået sex-forhold til Donald Trump og derved endnu engang brød den tavshedsaftale, hun selv skrev under på 11 dage før valget i 2016. Men tilgengæld blev Præsident Trump mindst en solid fornærmelse 'rigere'.

»Var du på noget tidspunkt seksuelt tiltrukket af Donald Trump,« spurgte den erfarne CNN-journalist uden at bryde øjenkontakten.

Og Stormy Daniels, der i virkeligheden hedder Stephanie Clifford, svarede ligeså prompte:

»Nej, ikke på noget tidspunkt.«

Læs også: Pornostjerne hævder at være truet til tavshed om Trump-affære

Stormy Daniels og CNNs Anderson Cooper under nattens interview. (Billede: HANDOUT)

I samme åndedrag understregede Stormy Daniels dog:

»Jeg blev ikke tvunget til noget og jeg er ikke et offer.«

I det overraskende åbenhjerte og detaljerede interview med Anderson Cooper, forklarede Stormy Daniels, hvordan hun i 2006 for første gang mødte Trump, der på det tidspunkt 'blot' var realitystjerne og ejendomsmilliardær. Og i forklaringen besvarede hun også Coopers oplagte spørgsmål:

»Hvis du ikke var tiltrukket af ham. Hvorfor dyrkede I så sex.«

Ifølge Daniels mødte hun første gang præsidenten i forbindelse med en golfturnering i Florida i 2006.

Hun blev inviteret med op på Trumps hotelværelse, hvor den kommende præsident fortalte hende alt .. om sig selv, sine penge og succes.

»Virker det her normalt for dig .. jeg mener, med andre kvinder,« spurgte Stormy Daniels den tydeligt overraskede milliardær.

Trump havde vist Stormy Daniels en udgave af magasinet Forbes, hvor han selv var på forsiden. Og for at understrege sin manglende interesse i Trumps selv-ros, sagde hun angiveligt:

»Du skulle have nogle smæk med det her blad...«

Trump trak ifølge Stormy Daniels nu bukserne lidt ned - uden at tage underbukserne ned. Og Daniels gav derpå Trump fem hurtige slag i enden med det sammenrullede blad.

'Du er frisk, du er noget helt specielt og intelligent. Du minder mig min datter, Ivanka,' sagde Donald Trump begejstret, ifølge Daniels.

Da pornostjernen efter et hurtigt toiletbesøg, vendte tilbage til hotelsuiten, havde Donald Trump angiveligt smidt alt tøjet.

»Jeg var villig til at tie stille. Jeg ville ikke udsætte min familie for noget. Og alle er enige om, at prisen for min tavshed var meget lav (130.000 dollar, red.). Jeg kunne have fået meget mere. Men nu er det hele alligevel sket. Og jeg bliver kaldt løgner og det, der er meget værre. Og derfor ønsker jeg blot at kunne forsvare mig selv og lade folk vide, hvad der virkelig skete.«, udtaler Stormy Daniels til 60 Minutes. (Billede: HANDOUT)

Og Stormy Daniels tænkte efter eget udsagn:

»Well, når du tager en dum beslutning, så ender du i en dum situation.«

Da Stormy Daniels forsøgte at dreje samtalen ind på Trumps tredie og nuværende kone, Melania, der i 2006 netop havde født parrets søn Barron, sagde Trump angiveligt:

»Åh, det skal du ikke bekymre dig om. Vi sover alligevel i hvert sit soveværelse.«

Via sin advokat Michael Cohen har Donald Trump allerede truet Stormy Daniels med et sagsanlæg på 20 millioner doller - én million dollar for hver gang hun bryder deres aftale (som Trump aldrig selv underskrev).

Og før nattens interview har Trumps advokater truet med endnu flere og større erstatningskrav.

»Mange vil sikkert spørge sig selv, om du ikke bare giver dette interview for PR og penge,« sagde Anderson ved interviewets start.

Stormy Daniels - hvis borgerlige navn er Stephanie Clifford - bliver her interviewet af Anderson Cooper fra CBS News' tv-program '60 Minutes' tidligere i marts 2018. (Billede: HANDOUT)

Og Stormy Daniels svarede uden at tøve:

»Jeg var villig til at tie stille. Jeg ville ikke udsætte min familie for noget. Og alle er enige om, at prisen for min tavshed var meget lav (130.000 dollar, red.). Jeg kunne have fået meget mere. Men nu er det hele alligevel sket. Og jeg bliver kaldt løgner og det, der er meget værre. Og derfor ønsker jeg blot at kunne forsvare mig selv og lade folk vide, hvad der virkelig skete.«

I interviewet fortalte Stormy Daniels også om en uhyggelig oplevelse i en parkeringsgarage i Las Vegas i 2011:

»Jeg havde lige spændt min spæde datter fast i hendes bilsæde, da en mand trådte frem og sagde: 'Lad Trump være i fred. Sådan en sød lille pige. Det ville være en skam, hvis der skete noget med hendes mor.«

I interviewet sagde Stormy Daniels ikke direkte, at truslen kom fra Donald Trump selv. Og ifølge Anderson Cooper har præsidentens advokat Michael Cohen benægtet, at han havde noget med den slags trusler at gøre.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Valgstederne lukket: Optælling i...
bt.dk
Flyselskab med vildt tilbud: Få penge...
bt.dk
Så er det afgjort: Vinder guld for...
bt.dk
Kate Middleton hylder prinsesse...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx