Af Ritzau - 25/05-17 15:01

Kilde: Manchester-bombemand lavede måske bomben selvKilde: Manchester-bombemand lavede måske bomben selv

Politiet leder stadig efter mulige medsammensvorne af frygt for, at en erfaren bombemager kan være på fri fod.

storybild

Mange briter var torsdag samlet i Manchester og andre byer for at holde et minuts stilhed til ære for ofrene for mandagens bombeangreb. (Billede: Reuters/Darren Staples)

Britiske efterforskere mener, at selvmordsbombemanden bag mandagens angreb i Manchester muligvis fremstillede bomben selv eller med en eller anden form for hjælp fra en medsammensvoren.

Det siger en unavngiven kilde med kendskab til efterforskningen.

- Fokus er stadig på eftersøgningen efter medsammensvorne og netværket. Men han kan have lavet denne bombe selv, siger kilden.

Tidligere har både politiet og indenrigsminister Amber Rudd ellers sagt, at gerningsmanden formentlig ikke selv lavede bomben.

Politiet undersøger, om gerningsmanden fik hjælp fra andre forud for angrebet mandag aften.

Nogle af politiets efterforskere frygter, at en erfaren bombemager er på fri fod.

Angrebet, som blev udført af en selvmordsbomber, ramte koncertgæster i Manchester Arena, hvor popstjernen Ariana Grande spillede mandag aften.

Myndighederne mistænker 22-årige Salman Abedi for at stå bag. Han skal være født i Manchester af en familie med libyske rødder.

Torsdag oplyser politichefen i Manchester, at de har foretaget "vigtige" anholdelser og fundet genstande, der kan vise sig at have stor betydning for efterforskningen.

I alt otte mænd er blevet anholdt i Storbritannien siden mandag. De menes at have forbindelse til angrebet. Men det er ikke oplyst, hvad de præcis mistænkes for.

Blandt de anholdte er to af den formodede gerningsmands brødre og far.

Politiet gennemfører fortsat ransagninger i forbindelse med anholdelserne.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx