Af Jeppe Pedersen - 04/08-17 19:13

To børn dræbt i flystyrt i Schweiz: Teenager kæmper for livetTo børn dræbt i flystyrt i Schweiz: Teenager kæmper for livet

To børn på 14 år og en mand er blevet dræbt, efter et fly fra en sommerlejr i Schweiz styrtede.

storybild

Billeder af det nedstyrtede fly. (Billede: (Foto: Graubunden Canton Polizei))

Flystyrtet skete i bjergområdet Graubunden i det østlige del af landet i de schweiziske alper.

Det skriver flere medier - blandt andre det schweiziske medie Blick.

De to dræbte 14-årige deltog begge i en sommerlejr, hvor de skulle lære at flyve. Desværre kostede det dem livet. Et bjærgningsmandskab fandt det lille nedstyrtede Piper PA-28-fly i alperegionen, og her kunne de se, at de to 14-årige og piloten var omkommet i styrtet.

En fjerde passager ombord - en 17-årige pige - blev dog reddet ud af det ødelagte fly og kørt på hospitalet, dog svært kvæstet.

Yves Vurkhardt, der var en af folkene bag sommerlejren, var naturligvis forfærdet:

»Da jeg hørte om ulykken i morges, kollapsede min verden. 192 unge mennesker havde haft en fantastisk uge, og denne tur skulle have været prikken over i'et,« siger han ifølge mediet Blick.

Politiet oplyser ifølge Blick, at piloten var meget erfaren, og at alle de unge på sommerlejr var fra Schweiz.

Lige nu er politiet ved at undersøge, hvad der gik galt. Flyet lettede kl. 09:20 i morges lokal tid og styrtede ned 10 minutter efter.

Ulykken sker blot få dage efter en anden ulykke i Portugal, hvor to unge styrtede ned og døde på en strand i Portugal.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx