Derfor beskytter EU den danske Danablue-ostDerfor beskytter EU den danske Danablue-ost

Flere EU-lande har hundredevis af beskyttede produktbetegnelser. Danmark har seks og to nye på vej, hvoraf de fleste er oste.

Se de hvilke produkter der er beskyttet i hvilke landet øverst i artiklen

LÆS MERE PÅ EUFORDIG.DK

Er du stødt på produkterne lammefjordsgulerødder, vadehavslam, esrom eller danablue, når du har været
ude at handle? Så har du kigget på mærker, der kun må produceres i Danmark.

Stadig i tvivl? Her er spidskandidaternes mærkesager til EP-valg
Stadig i tvivl? Her er spidskandidaternes mærkesager til EP-valg

I alt har EU-landene godt 1200 beskyttede produktbetegnelser, hvilket betyder, at produkterne kun må produceres ét bestemt sted og på én bestemt måde. Det er blandt andet derfor, vi i dag ikke må kalde
salattern for feta, da Grækenland fik patent på fetaen i 2005. Det er EU, der afgør om et produkt har ret til
beskyttelse.

EU kræver at mænd og kvinder skal betale det samme for at  køre bil
EU kræver at mænd og kvinder skal betale det samme for at køre bil

Og hvor nogle lande har flere hundrede beskyttede betegnelser, så har Danmark kun fået seks registreret,
siden ordningen trådte i kraft i 1992. Vi har spurgt Kasper Thormod Nielsen, der direktør hos Arla
Foods AMBA og medlem af Mejeriforeningen, hvorfor:

Hvorfor har Danmark kun seks beskyttede produktbetegnelser, når andre lande kan have flere hundrede?
- I Danmark har vi ikke fokuseret så meget på historisk beskyttelse, som man for eksempel har gjort i
Frankrig, Italien og Spanien. Det har ikke været voldsomt værdifuldt for os. Vi er gået en anden vej og har i
stedet fokuseret mere på brands og varemærker end beskyttede betegnelser.

Hvad er forskellen?
- Systemet om beskyttet produktbetegnelse er historisk og fokuserer på en historisk måde at producere
varer på. Hvis man vil ændre på bare den mindste ting ved produktionen, er det svært, fordi man skal have
tilladelse i EU. Hvis man i stedet får patent på et varemærke, så har man frie rammer til at arbejde og
videreudvikle på produktet.

Du kan stadig få fat i de forbudte glødepærer
Du kan stadig få fat i de forbudte glødepærer


Så det er ikke nødvendigvis en fordel at få produkter beskyttet?
- Nej, for det er et svært system. Det henvender sig mest til traditionelle og historiske produkter. Hver gang
man tilpasser noget i processen, skal man kunne garantere, at produktet er helt det samme.

Til gengæld er det en fordel, at EU håndhæver beskyttelsen for en, når man er registreret, og sikrer, at
andre lande overholder det. Og det giver mulighed for at kommunikere historie og tradition både i
Danmark og i resten af EU.

I dag er to ud af seks registrerede produkter oste, og lige nu arbejder man for også at få Danbo og Harvarti
beskyttet. Hvorfor lige oste? - Det er fordi, der netop er særlige traditioner ved for eksempel Danablue og Esrom, som vi synes, er værd at fortælle.

EU kommer til at bestemme hvornår du slukker for espressomaskinen
EU kommer til at bestemme hvornår du slukker for espressomaskinen

Vi er dygtige til at lave blåskimmeloste, mens esrom er populært i Tyskland. Med beskyttelsen
kommer der et særligt kvalitets-setup.

Hvorfor ikke få for eksempel Lurpak beskyttet?
- Lurpak fastholder vi som et varemærkepatent, fordi vi produktudvikler på det og udvikler nyt under
samme brand. Det har sit eget regelsæt, og derfor er det lettere, at ændringerne kun skal godkendes af
danske producenter.

Coca-Cola dropper hemmelig ingrediens på grund af teenager
Coca-Cola dropper hemmelig ingrediens på grund af teenager

Hvor sandsynligt er det, at vi også får beskyttet Havarti og Danbo?
- Danbo bliver beskyttet nu her. Den mangler kun den formelle godkendelse.
Havarti er blevet offentliggjort, hvilket betyder, at ansøgningen er registreret, og at der nu er en offentlig
høringsfase, hvor man behandler eventuelle indsigelser, før man bestemmer, om den får endelig godkendelse.
Der kan komme indsigelser, for der er andre europæiske lande, der er begyndt at bruge Havarti-navnet,
men de er ikke lige så dygtige som os, og det vil vi gerne beskytte. Vi er blevet opfordret til det. Havarti skal
leve op til særlige kvalitetsstandarder og produceres på den særlige måde, vi gør det på i dag.
Ansøgningen har været længe undervejs. Jeg tror, det er to-tre år siden, vi faktisk begyndte at ansøge om
det. Hvis vi får godkendelse, så skal Havartioste produceres i Danmark af godkendte producenter. Det vil vi
være rigtig glade for.

Håber I at komme til at sælge mere så?
- Vi håber, vi kan bruge det som en løftestang. Men det er også ment mere internt, som at vi bliver de
eneste, der producerer det. Vi sikrer kvaliteten af lige netop de produkter.
Er der andre oste i kikkerten til at blive beskyttet?
- Ikke lige nu.

Hvad gør du? Det gule sygesikringskort dur ikke i Europa
Hvad gør du? Det gule sygesikringskort dur ikke i Europa

LÆS OGSÅ: EU siger bye bye til skadelige stoffer i sutteflasker

LÆS OGSÅ: EU: Nye biler skal selv ringe 112

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx