Af Fie West Madsen - 21/10-17 14:20

Ikea-kommode kostede 2-årig dreng livet og blev tilbagekaldt: Sælges stadig i DanmarkIkea-kommode kostede 2-årig dreng livet og blev tilbagekaldt: Sælges stadig i Danmark

En to-årig amerikansk dreng blev mast ihjel af et Ikea-møbel, der straks blev kaldt tilbage i Nordamerika. Møblet sælges stadig i Danmark.

storybild

I alt otte børn i USA er døde som konsekvens af, at en Malm-kommode fra Ikea er væltet end over dem. (Billede: JONATHAN NACKSTRAND)

En to-årig amerikansk dreng har mistet livet, efter en Ikea-kommode af typen Malm er væltet ned over ham.

Det skriver ABC News.

To-årige Jozef Dudek fra Californien omkom ifølge familiens advokat, Daniel J. Mann, i maj, efter Ikea-kommoden var væltet ned over ham, mens han lå og sov middagslur alene i et værelse.

Kommoden af mærket Malm blev tilbagekaldt i USA og Canada i juni sidste år, da der var fare for, at den kunne vælte, hvis den ikke skrues fast til væggen. I alt 29 millioner kommoder, heraf flere af mærket Malm, blev kaldt tilbage.

Ifølge talsmænd for børnesikkerhed er to-årige Jozef Dudek det ottende barn, der har mistet livet som konsekvens af et væltet Ikea-møbel.

Møbelgiganten understreger i en udtalelse til ABC News, at man føler med familien i den svære tid, og at indledende undersøgelser tyder på, at uheldet skete, fordi kommoden ikke var korrekt monteret til væggen.

Nancy Cowels, der er direktør for non-profit organisationen 'Børn i fare', mener ikke, at Ikea gør det godt nok. Hun mener, at møbelgiganten skal gøre mere for at gå kontakt til de forbrugere, der stadig har en af de farlige kommoder i hjemmet. Ifølge en rapport fra kommissionen for produktsikkerhed i USA, som blev udgivet i januar i år, er kun omkring tre procent af de kommoder, der er trukket tilbage, rent faktisk leveret tilbage.

Det betyder, at mange familier sandsynligvis stadig har kommoderne i hjemmet.

»Vi skal gøre det bedre, for de (kommoderne red.) er bare tikkende landminer i et barns soveværelse,« siger Nancy Cowels til ABC News.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ikea Danmark i forhold til den aktuelle situation, men trods de mange dødsfald i USA og tilbagetrækningen af millioner af Malm-produkter, så har man hos Ikea i Danmark ikke tidligere fundet det nødvendigt at trække produkterne tilbage fra det danske marked.

»Vores produkter overholder 100 procent de sikkerhedsregler, som er gældende i Europa. Og derfor beholder vi dem i vores sortiment,« forklarede varehuschef hos Ikea i Taastrup, Anders Olsen, til BT sidste år kort efter tilbagetrækningen på det amerikanske og canadiske marked.

Dengang understregede varehuschefen også, at man altid instruerer kunder i at montere kommoden til væggen. Han oplyste desuden, at siden der ikke har været nogle ulykkestilfælde i Europa, antager man, at forbrugerne kan finde ud af at montere kommoden korrekt.

Hos Ikea i Norge forklarer kommunikationsrådgiver Kristian Willanger, at de af og til oplever, hvordan kunder ikke får monteret kommoden.

»Vi ser desværre, at nogen glemmer det, også i Norge. Hvis et lille barn åbner en skuffe og begynder å klatre på det, uden at møbelet er monteret til væggen, kan det tippe, uanset hvilken producent der har lavet det,« siger Kristian Willanger til TV 2 Norge.

Han understreger dog også, at kommoderne efter EU-reglementet anses som sikre, fordi det er klart oplyst, at kommoden bør monteres til væggen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx