06/09-14 18:45

Putin og Porosjenko er enige: Våbenhvilen holderPutin og Porosjenko er enige: Våbenhvilen holder

Præsidenter for Rusland og Ukraine taler i telefon og tager bestik af våbenhvilen i det østlige Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans ukrainske kollega, Petro Porosjenko, har lørdag talt i telefon og er enige om de nødvendige skridt for at sikre den igangværende våbenhvile.

Det oplyser den russiske regering.

De to præsidenter konstaterer, at våbenhvilen stort set holder, fortæller regeringen i Kijev.

Separatist beskylder Ukraine for at bryde våbenhvile
Separatist beskylder Ukraine for at bryde våbenhvile

De "understregede behovet for maksimal involvering fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at overvåge situationen" og de er enige om "samarbejde for at sikre ukrainsk og internationale humanitær hjælp", lyder det i en erklæring fra Porosjenkos kontor.

Våbenhvilen trådte i kraft fredag aften, og bortset fra, at de prorussiske separatister og den ukrainske hær få timer efter beskyldte hinanden for at skyde med raketter og artilleri nær byen Donetsk, så meldes der lørdag om ro langs kamplinjerne i det østlige Ukraine.

Omkring 2600 mennesker har siden foråret mistet livet under kampene mellem de ukrainske soldater og separatisterne i det østlige Ukraine, hvor separatisterne har erklæret uafhængighed tidligere på året.

EU går videre med sanktioner trods våbenhvile
EU går videre med sanktioner trods våbenhvile

Våbenhvilen er formuleret i en 12-punktsplan og udarbejdet af repræsentanter fra Ukraine og de prorussiske separatister med deltagelse af repræsentanter fra den europæiske sikkerhedsorganisation OSCE.

Den tidligere danske chefpolitiinspektør Kai Vittrup, der i øjeblikket befinder sig i Donetsk, hvor han er "Acting Team Leader" for et hold af observatører fra OSCE, siger lørdag, at der er ro i byen.

- Indtil videre har våbenhvilen betydet, at der ikke er bombardementer, og at vi ikke hører lyde fra raketter. Det har ellers været daglige begivenheder døgnet igennem. Men ellers er der ikke nogen ændringer i byen, fortæller Kai Vittrup til Ritzau.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
'Skyldige' Ramos om Salah-skade:...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Salah gik grædende fra banen: Hans...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx