09/04-18 03:42; Opdateret: 09/04-18 09:37

Russisk militær: Israel stod bag angreb på syrisk flybaseRussisk militær: Israel stod bag angreb på syrisk flybase

Efter formodet kemisk angreb mod oprørsby angribes syrisk flybase. Men USA og Iran siger, det ikke var dem.

storybild

EU har tidligere sagt, at beviser peger på, at den syriske præsident Bashar al-Assads styre står bag weekendens angreb mod civile i Douma. Angrebet har angiveligt kostet mindst 70 mennesker livet. Reuters/Social Media

Beirut. Det er to israelske F-15-kampfly, der har angrebet en flybase i det centrale Syrien. Flyene affyrede otte raketter fra libanesisk luftrum.

Det oplyser en talsmand for det russiske militær ifølge nyhedsmediet Interfax.

Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder er 14 mennesker døde under angrebet på flybasen T-4 nær Homs.

Blandt ofrene er udenlandske militsfolk. Organisationen, der baserer sine oplysninger på et netværk af informanter i Syrien, siger, det drejer sig om iranere og shiamuslimske militsfolk fra Libanon og Irak.

Ifølge den russiske hær lykkedes det luftværnet på flybasen T-4 at nedskyde fem af raketterne.

Rusland er den syriske regerings tætte allierede.

En talsmand for den israelske hær siger, han ikke har nogen kommentar til oplysningerne.

- En amerikansk aggression er begået på flybasen T-4 med flere angreb, som højst sandsynligt har været amerikanske angreb, lød det tidligere på syrisk stats-tv.

USA's præsident, Donald Trump, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt sammen i telefon natten til mandag. Her konstaterede de, at Syrien i weekenden har brugt kemiske våben mod byen Douma i en oprørsenklave uden for Damaskus.

Mange meldes dræbt.

Men mandag morgen afviste både USA og Frankrig, at de stod bag raketangrebet på den syriske flybase tidligt mandag.

Det fik flere til at pege på Israel som den mulige angriber.

I februar anklagede Israel militser støttet af Iran for at benytte sig af basen. Det var herfra, at Iran sendte en drone ind over det nordlige Israel, inden den blev skudt ned, fortalte den israelske hær.

Søndag truede Trump på Twitter med at gengælde det kemiske angreb på byen Douma.

- Præsident Putin, Rusland og Iran er ansvarlige for at støtte dyret Assad. Der bliver en stor regning at betale, skrev han.

Det kemiske angrebet på Douma har angiveligt kostet mindst 70 mennesker livet.

Billeder af børn, der under kaotiske forhold bliver behandlet og skyllet med vand efter angrebet, er gået verden rundt.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Efter Wengers afsked: Mange vil have...
bt.dk
Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Fornem hyldest til Magnussen: Han er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx