Af Pelle Dam - 23/03-14 08:32; Opdateret: 23/03-14 14:47

Rasende unge går til angreb på politiet: Mindst 100 såretRasende unge går til angreb på politiet: Mindst 100 såret

Titusindvis af demonstranter har været på gaden i protest mod jobkrisen og store nedskæringer. I går aftes tog de ellers fredelige protester en voldelig drejning.

storybild

Madrid lidt efter klokken 22 i går aftes. (Billede: Twitter @robschrijver)

En fredelig massedemonstration i den spanske hovedstad, Madrid, tog lørdag aften en voldelig drejning. Flere unge smadrede vinduer, satte ild til skraldespande og kastede genstande mod betjente, der svarede igen med gummikugler, fortæller en journalist fra AFP.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er mindst 100 personer blevet såret i sammenstødene - heriblandt omkring 65 betjente. 24 personer er blevet anholdt.

Arbejdsløshed: Unge sydeuropæere har givet op
Arbejdsløshed: Unge sydeuropæere har givet op

Titusindvis af mennesker var lørdag på gaden i den spanske storby for at vise deres utilfredshed med massive nedskæringer, besparelser og den omfattende spanske arbejdsløshed.

Lørdagens demonstrationer er for mange af deltagerne kulminationen på næsten en måneds demonstrationer.

"Marchen for værdighed", som initiativet er blevet kaldt, blev iværksat efter to år med brutale nedskæringer. De er blevet påtvunget spanierne, efter at regeringen har takket ja til en international hjælpepakke til en værdi af 40 milliarder euro i kølvandet på finanskrisen.

Danske unge er bedst til at komme i job
Danske unge er bedst til at komme i job

Nedskæringerne har forlænget den økonomiske nedtur i det sydeuropæiske land, hvor over 26 procent af befolkningen er uden job. Hos gruppen af unge under 25 år har halvdelen ikke noget arbejde.

Samtidig oplever demonstranterne, at embedsmænd og bankansatte, der efter deres opfattelse er skyld i krisen, er sluppet ustraffet fra den økonomiske og menneskelige ulykke, som demonstranterne mærker på egen krop.

- Vi vil arbejde. Vi kan ikke acceptere, at millioner af arbejdsløse mennesker er tvunget til at flytte hjem til deres forældre, siger Jorge Balbas, en arbejdsløs mand på 24 år fra det nordlige Spanien.

Tabu: Vi tør ikke spørge til vores venners arbejdsløshed
Tabu: Vi tør ikke spørge til vores venners arbejdsløshed

Arrangørerne af lørdagens massedemonstrationer havde lejet hundredvis af busser og mindst fire tog for at transportere demonstranter fra hele landet til hovedstaden. Regeringen havde kaldt 1700 betjente på arbejde. Og dem blev der altså brug for, da den ellers fredelige protest udviklede sig til uroligheder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx