05/09-13 21:32

Kold luft mellem Obama og PutinKold luft mellem Obama og Putin

USA's og Ruslands præsident mødtes kun ansigt til ansigt i 15 sekunder ved G20-møde i Rusland.

storybild

Det blev kun til et håndtryk og et billede, da Rusland og USAs præsidenter mødte hinanden. (Billede: Polfoto)

En 15 sekunder lang fotoseance med beherskede smil og et forretningsmæssigt håndtryk var alt, hvad det blev til, hvad direkte kontakt angår mellem USA's præsident Barack Obama og Ruslands præsident Vladimir Putin i Sankt Petersborg torsdag.

Deres korte møde ansigt til ansigt uden for tsar-paladset i den russiske storby understregede de kolde vinde, der blæser mellem Washington og Moskva på grund af konflikten i Syrien.

LÆS MERE: USA: Rusland holder FN som gidsel

Obama og Putin har aldrig haft en speciel god kemi sammen, og der var praktisk talt ikke nogen kemi overhovedet ved deres møde torsdag, hvor præsident Putin var vært og bød G20-landenes ledere velkommen.

Obama og Putin udvekslede nogle få høflighedsfraser og gav så hinanden hånden af hensyn til kameraerne. Det var den eneste offentlige fremtræden, som var planlagt for de to ledere ved G20-mødet.

Obama havde forud for topmødet aflyst et planlagt bilateralt møde med Putin som reaktion på, at Moskva har givet asyl til den tidligere amerikanske efterretningsagent Edward Snowden, som har offentliggjort hemmeligheder om amerikanernes overvågningsprogrammer.

Men det er frem for alt Syrien, der har forværret det amerikansk-russiske forhold.

Putin har tidligere advaret om, at det ville være helt uacceptabelt, hvis der iværksættes et angreb mod Syrien, uden at FN's Sikkerhedsråd har sanktioneret det.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gymnasieelever raser over rektor:...
bt.dk
Fuld mand afbryder tv-interview: Hvad...
bt.dk
Forsvandt for en uge siden: Nu er...
bt.dk
Blomsterhandler om Kronprinsen: Det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx