08/04-18 23:13; Opdateret: 09/04-18 05:39

Orbán jubler over historisk sejr ved ungarsk parlamentsvalgOrbán jubler over historisk sejr ved ungarsk parlamentsvalg

Det ungarske regeringsparti vil ifølge det foreløbige valgresultat få to tredjedeles flertal i parlamentet.

storybild

Viktor Orbán sikrede sig søndag en ny periode i spidsen for Ungarn. Her taler han til sine tilhængere ved Donau-floden i Budapest. Reuters/Bernadett Szabo

Budapest. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sikrede sig ved søndagens parlamentsvalg en ny periode i spidsen for landet.

Samtidig tyder alt på, at hans parti får to tredjedele af sæderne i parlamentet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi har vundet. Ungarn har vundet en stor sejr, jubler Viktor Orbán foran en stor mængde tilhængere ved Donau-floden i Budapest.

- Vi har en stor kamp bag os. Vi har vundet en stor sejr og givet os selv muligheden for at forsvare Ungarn, tilføjer premierministeren.

Det er tredje gang i træk, at Viktor Orbán sikrer sig posten som premierminister i landet.

Han er gået til valg på budskaber om en stram indvandringspolitik. Han har kaldt sig selv beskytter af Ungarns kristne kultur og modstander af muslimsk indvandring i Europa.

Med 98 procent af stemmerne optalt ser det ud til, at Orbáns parti, Fidesz, får 133 af parlamentets 199 sæder. Hvis målingen holder stik, vil Fidesz få magt til selv at ændre landets forfatning.

Ifølge landets valgkommission har valgdeltagelsen nået 69,3 procent, hvilket er noget højere end ved det sidste valg i 2014, hvor valgdeltagelsen var på 61,7 procent.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den høje valgdeltagelse skulle ifølge iagttagere øge sandsynligheden for, at Fidesz blev svækket. Men det har tilsyneladende ikke været tilfældet.

Orbán mener, at den høje valgdeltagelse gør alle tvivlere til skamme.

Det nationalkonservative parti, som Orbán står i spidsen for, har siden flygtninge- og migrantkrisen i Europa i 2015 gjort det til en mærkesag at sikre landets grænser og holde migranter ude. Det har også været det helt store tema i valgkampen.

Orbán har opført et pigtrådshegn ved grænsen mod syd. Han har advaret om, at Ungarn risikerer at blive et "migrantland som Frankrig eller Belgien", og at kvinder og piger vil blive "jagtet", hvis migranter får lov til at slå sig ned i landet.

Kritikere mener desuden, at Orbán og hans regering underminerer retssystemet, pressefriheden og udnytter sit massive flertal til at lave tvivlsomme ændringer af forfatningen.

Støtterne ser ham omvendt som en garant for ungarske værdier, og så peger de i øvrigt på, at økonomien under Orbán er kommet i omdrejninger.

Han har været premierminister i Ungarn siden 2010 og sad også på posten mellem 1998 og 2002.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Chefforhandler: 'Vi ved alle sammen,...
bt.dk
Medie: Aviciis familie søger svar...
bt.dk
På onsdag ventes dommen:...
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx