Af Ritzau - 27/01-14 11:26

Libysk militsleder er frigivet i EgyptenLibysk militsleder er frigivet i Egypten

Libysk militsleder frigivet i Kairo, efter at egyptiske diplomater blev frigivet i Libyen.

Libysk militsleder frigivet i Kairo, efter at egyptiske diplomater blev frigivet i Libyen.

En libysk militsleder er mandag blevet frigivet i Kairo, efter at egyptiske diplomater, som blev bortført som reaktion på hans anholdelse, var blevet løsladt i Libyen.

Både libyske og egyptiske embedsmænd siger, at der ikke er indgået nogen aftale i forbindelse med frigivelsen af Shaban Hadia, som også er kendt som Abou Abeida.

Egypten evakuerede lørdag sit diplomatiske personale i Libyen, efter at fem ansatte var blevet bortført af "libyske revolutionære," der krævede den libyske militsleder frigivet.

Fire egyptiske diplomater, deriblandt den egyptiske kulturattaché, blev lørdag opsøgt i deres hjem i Tripoli af bevæbnede mænd. En femte var blevet bortført dagen før.

I en henvendelse til tv-stationen al-Arabiya krævede kidnapperne, at militslederen Shaban Hadia blev løsladt. Han blev anholdt under et besøg i Egypten fredag.

Bortførerne krævede Hadia løsladt inden for 24 timer til gengæld for at lade diplomaterne gå.

Kidnapperne havde ikke sagt noget om konsekvenserne, hvis deres krav ikke blev opfyldt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx