01/03-14 22:55

Obama advarer Putin mod at rykke ind i UkraineObama advarer Putin mod at rykke ind i Ukraine

Ruslands og USA's statsoverhoveder har diskuteret Ukraine-konflikten, hvor Rusland er klar til at rykke ind.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har sent lørdag aften talt i telefon med USA's præsident, Barack Obama, omkring situationen i det uroplagede Ukraine.

Obama udtrykte bekymring over for Putin omkring Ruslands mulige planer om at rykke ind i Ukraine.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Ria har Putin sagt til Obama, at Rusland forbeholder sig retten til at beskytte sine interesser, herunder den russisk-orienterede befolkning i Ukraine, hvis der opstår uroligheder i det østlige Ukraine eller på Krim-halvøen.

En russisk militæraktion i Ukraine er afhængig af den videre udvikling på Krim-halvøen, lød det fra Vladimir Putin tidligere lørdag, efter at han har fået det russiske parlaments godkendelse til at sende styrker til Krim.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx