11/03-14 06:53

Her er politiets teori om mænd med stjålne pasHer er politiets teori om mænd med stjålne pas

Beviserne peger ikke på, at de to mænd med falsk ID fra det forsvundne fly skulle være terrorister.

storybild

Passagererne med falske pas købte deres billetter i Pataya (Billede: Polfoto)

Politiet i Thailand mener ikke, at de to mænd, der rejste med stjålne pas på det forsvundne fly fra Malaysia Airlines, var terrorister.

Beviserne peger i stedet på, at de var asylansøgere, lyder det fra politiet i feriebyen Pattaya.

Nu skal der ske noget: Sådan skal flyet findes
Nu skal der ske noget: Sådan skal flyet findes

Interpol bekræftede søndag, at mindst to personer på flyet, der forsvandt fra radaren undervejs fra Kuala Lumpur til Beijing fredag aften, benyttede pas, der var blevet stjålet i Thailand i løbet af de seneste to år.

De falske identiteter udløste spekulationer om en mulig flykapring.

Forsvundet fly er stadig et mysterium: Håbefulde spor var blindgyde
Forsvundet fly er stadig et mysterium: Håbefulde spor var blindgyde

Thailands politi har talt med de to rejseagenter i Pattaya, hvor billetterne til de to mænd, der gik om bord med de falske pas, blev købt.

- Vi udelukker det ikke, men beviserne strider mod den idé, at disse mænd er eller var involveret i terrorisme, siger politichef i Pattaya Supachai Puikaewcome.

Passager med stjålet pas på forsvundet fly identificeret
Passager med stjålet pas på forsvundet fly identificeret

Ifølge ABC News har de amerikanske myndigheder modtaget fingeraftryk og fotos af de to flypassagerer. Myndighederne vil tjekke om oplysningerne matcher kendte terrorister eller kriminelle, lyder det.

Det var iranere, der havde købt billetterne for de rejsende, der begge skulle videre til Europa på billigst mulige billet.

Den ene passager, der rejste på et italiensk pas, havde København som sin slutdestination, mens den anden person, der benyttede sig af et østrigsk pas, var på vej til Frankfurt, har CNN rapporteret.

- Hvis man alene ser på billetbestillingen, så ville de have bedt om en specifik rute og et specifikt fly. I stedet har de bedt om den billigste billet og gik ikke efter en specifik rute eller selskab, siger Supachai Puikaewcome.

Politiet håber på at afhøre den ene iraner. Han skulle befinde sig i Pattaya, mens den anden iraner menes at være i Iran.

- Vi ser på alle vinkler inklusiv muligheden for, at disse mænd var involveret i menneskesmugling, siger politichefen.

Begge pas blev stjålet på øen Phuket. Den italienske mand mistede sit pas sidste år, mens en østriger meldte sit stjålet i 2012.

/ritzau/Reuters


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx