Af Sebastian Kirk - 01/12-17 16:13

Fyr sendte sødt foto af kæresten til sin mor: Nu griner alle af den PINLIGE detaljeFyr sendte sødt foto af kæresten til sin mor: Nu griner alle af den PINLIGE detalje

Det skulle han vist ikke have gjort...

storybild

Umiddelbart er billedet ret uskyldigt.

Hvis man gerne vil gøre sin mor glad, skal der ikke meget mere til end et sødt billede af ens søde kæreste.

Den idé fik 22-årige Maison Vallance for nylig. Men først, da det var for sent, gik det op for ham, at det måske ikke var så god en idé alligevel.

Amerikaneren har været sammen med sin 21-årige kæreste Meghan i omkring to måneder, og hun og hans mor kommer godt ud af det med hinanden. Så da Maisons mor for nylig bad ham om at finde en bestemt trøje frem, som hun har givet ham, tænkte han, at det ville være sødt at lade Meghan posere med den og sende mor et billede.

Resultatet blev så godt, at han ikke kunne dy sig for at dele billedet på Twitter også:

Men herefter gik der ikke længe, før andre brugere gjorde ham opmærksom på en meget pinlig detalje. Hvis du endnu ikke selv har opdaget det, så se, hvad brugeren Brooke Tussey har at sige:

'Jeg kommer til at fortryde det her med det samme, men rebene…..?,' skriver hun.

Og ganske rigtigt: På væggen bag sengen, hvor Meghan ligger, er der fastmonteret et rødt reb med løkker i begge ender. Så kan man jo så spekulere over, hvorfor nogen mon har brug for reb i et soveværelse…

Herefter indså Maison Vallance hurtigt, hvad han havde gjort.

'OK, det er lige gået op for mig, at jeg har sendt det her til min mor med REBENE FASTMONTERET TIL SENGEGAVLEN….,' skriver han i et tweet, der efterfølgende har fået over 200.000 likes og omkring 60.000 delinger.

Vallance fortæller til Buzzfeed, at hans mor vistnok ikke har opdaget rebene endnu. Men han er meget tæt med sin mor, og siden billedet er gået viralt, fortæller han hende måske om det.

»Jeg tror, det vil være sjovt, og jeg vil bare sige 'OK, lad os bare glemme det nu',« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx