Af Laura Rode Nygaard - 29/11-17 14:17

Amerikansk stjerne-vært fyret med øjeblikkelig virkning efter 20 årAmerikansk stjerne-vært fyret med øjeblikkelig virkning efter 20 år

NBC News har fyret deres populære vært Matt Lauer, efter at han har udøvet 'upassende seksuel adfærd' på arbejdspladsen.

storybild

Matt Lauer (Billede: Andrew H. Walker)

Matt Lauer var indtil tirsdag vært på 'Today' på den amerikanske tv-station. Her havde han været vært i to årtier, men det er altså slut nu, skriver programmet på sin Twitter profil.

'Matt Lauer er blevet afskediget fra NBC News. Mandag aften modtog vi en detaljeret klage fra en kollega om, at Matt Lauer havde udvist upassende seksuel adfærd på arbejdspladsen. Som en konsekvens af det har vi besluttet at opsige ansættelsesforholdet.'

I en intern meddelelse til sine ansatte oplyser kanalens direktør, Andrew Lack, at de har grund til at tro, at der ikke er tale om et isoleret tilfælde, skriver CNN.

Hverken tv-stationen eller den nu tidligere medarbejder har ønsket at udtale sig.

59-årige Matt Lauer blev ansat som vært på 'Today' i januar 1997 efter tre år som nyhedsvært.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx