19/10-17 12:33; Opdateret: 19/10-17 14:01

15.000 børn dør hver dag af sygdomme der kan forebygges15.000 børn dør hver dag af sygdomme der kan forebygges

Siden 1990 er antallet af børn, der ikke når at fejre fem års fødselsdag, steget. Det viser FN-rapport.

storybild

Trods fremskridt dør 15.000 børn under fem år dagligt på verdensplan af sygdomme, der kan forebygges. Her modtaget et barn i Afghanistans Kandahar-provins, hvor børnedødeligheden er høj, behandling. Scanpix/Javed Tanveer/arkiv

New Delhi. Trods fremskridt dør 15.000 børn under fem år dagligt på verdensplan af sygdomme, der kan forebygges. Det fremgår af en FN-rapport.

I 2016 døde omkring 5,6 millioner børn, før de kunne fejre deres fem års fødselsdag. Det oplyser Unicef i rapporten.

Der er sket et stort fald i børnedødeligheden sammenlignet med antallet i 1990. Her døde 12,6 millioner.

Men FN-rapporten fastslår trods forbedringen, at 15.000 daglige dødsfald stadig er "et uacceptabelt højt tal".

Fra i dag frem til 2030 vil flere end 60 millioner unge børn dø af sygdomme, der kan kureres, hvis ikke der sker forbedringer.

Det skyldes, at nogle afrikanske og sydasiatiske lande halter bagefter i forhold til behandling.

Det er blandt andet lungebetændelse, diarré og malaria, som topper listen over dræbere. Men også fejlernæring, som kan gøre børnene mere sårbare over for sygdomme, spiller en rolle.

Lande syd for Sahara har den højeste børnedødelighed. Sidste år lå den på 79 ud af 1000 fødsler i området.

Syv lande står for halvdelen af de 5,6 millioner dødsfald sidste år.

Der er tale om Indien, Nigeria, Pakistan, Den Demokratiske Republik Congo, Ethiopien, Kina og Niger.

FN-rapporten fokuserer også på forskellene mellem køn i nogle asiatiske lande.

- I nogle lande er risikoen for at dø inden fem års alderen væsentligt højere, end hvad den burde være ud fra globale mønstre, står der.

Det uddybes dog ikke hvorfor.

I 2015 blev FN-landene enige om at nedbringe antallet af dødsfald blandt børn til under 25 per 1000 fødsler inden 2030.

I dag er det på 41 ud af 1000.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx