Af - 31/10-14 08:18; Opdateret: 31/10-14 09:08

Blev du rig? Dobbelt så mange milliardærer siden finanskrisenBlev du rig? Dobbelt så mange milliardærer siden finanskrisen

Mange er blevet fattigere, men siden finanskrisen er de aller rigeste blevet flere og flere.

storybild

Flere og flere får råd til køretøjer som disse. (Billede: Polfoto)

Tegnedrengen har ligget lidt tungere i baglommen og ledige job har bestemt ikke hængt på træerne siden finanskrisen startede i 2008.

Men for de super-rige har finanskrisen åbenbart været en badeferie. I hvert fald er antallet af dollarmilliardærer mere end fordoblet, siden den startede. Det viser en rapport fra non-profit organisationen Oxfam, der kæmper mod fattigdom.

85 mennesker ejer det samme som verdens fattigste halvdel
85 mennesker ejer det samme som verdens fattigste halvdel

I marts 2009 var der ifølge rapporten 793 dollarmilliardærer på verdensplan, mens der i marts 2014 var hele 1.645 af slagsen. Det skriver CNBC.

Af rapporten fremgår det desuden, at de 85 rigeste i verden sammenlagt blev 6,8 milliarder kroner rigere - hver eneste dag - mellem 2013 og 2014. Det svarer til, at hver af de 85 rigeste i gennemsnit blev over 55.000 kroner rigere hvert eneste minut.

Her er Danmarks rigeste: Der er kun plads til milliardærer
Her er Danmarks rigeste: Der er kun plads til milliardærer

Rapporten viser ifølge Oxfam sort på hvidt, at den økonomiske ulighed i verden blot er blevet værre.

- Ekstrem ulighed er en hindring for fremgang for de fleste mennesker på planeten - det er langtfra en drivkraft for økonomisk vækst, siger international direktør i organisationen Winnie Byanyima.

- Ulighed forhindrer vækst, korrumperer politik, kvæler muligheder og fremmer ustabilitet mens det forøger diskrimination - især mod kvinder, supplerer hun.

19-årige Katharina er Norges næstrigeste
19-årige Katharina er Norges næstrigeste

Oxfams forslag lyder, at man pålægger en afgift på 1,5 procent af milliardærernes formuer over en milliard dollars. Det vil rejse 700 milliarder kroner hvert år, som ifølge organisationen er nok til at sikre ethvert barn i skole og sundhedspleje i de fattigste lande.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx