Af - 20/05-17 10:25; Opdateret: 20/05-17 10:50

Amerikansk kvinde vågnede med kæresten: Pludselig fandt de ud af, de ikke var aleneAmerikansk kvinde vågnede med kæresten: Pludselig fandt de ud af, de ikke var alene

Med søvnen endnu siddende i øjnene kunne hun ikke helt forstå, hvad det var, hun så. En fremmed mand i hendes soveværelse - som stille stod og betragtede hende.

storybild

(Billede: Iris)

Det var en tidlig morgen i slutningen af april, da den amerikanske kvinde Jerica Northness vågnede ved, at en fremmed person havde listet sig ind i hendes soveværelse i byen Shelton i Washington, hvor hun lå sammen med sin kæreste.

»Jeg vågnede ligesom bare og var lidt sådan: 'wow, en eller anden kigger på mig',« har hun fortalt til det lokale medie KOMONEWS.

»Det var først dér, det rigtigt gik op for mig, og jeg begyndte at gå i panik.«

Den fremmede mand havde i ly af nattemørket kunnet slippe uset ind i parrets hjem, som var ulåst.

»For mig er det endnu mere ulækkert, at han ikke tog noget. Det eneste, han var interesseret i, var, at betragte folk,« forklarede hun.

Det viste sig, at Jerica Northness langt fra var den eneste kvinde, der havde oplevet at få besøg af den fremmede. Efter hun slog alarm til politiet, begyndte flere andre også at melde, at de havde haft besøg af ham.

En af kvinderne fortalte, at hun den 6. april var vågnet ved, at en ukendt mand forsøgte at trække hendes sokker af.

Få dage efter lykkedes det politiet at finde frem til en mistænkt - en ung fyr på 22 år fra lokalområdet. Da de ransagede hans lejlighed, fandt de flere ting, som han havde taget fra de hjem, han var brudt ind i for at kigge på de sovende kvinder.

Blandt andet blev der fundet en del undertøj, som tilhørte kvinderne.

På hans telefon fandt politiet flere billeder, som den unge mand har taget af sine sovende ofre - især af deres fødder.

Ni kvinder har indtil videre anmeldt den unge mand for at være brudt ind hos dem - men der kan være tale om endnu flere. Det lokale politi - Mason County Sheriff’s Office - har offentliggjort tre billeder af forskellige fødder (som du kan se her), der alle synes at stamme fra kvinder, der ligger i deres senge.

Ifølge politiet kan de kvinder være potentielle ofre, som de mangler at identificere.

Derfor har de nu bedt offentligheden om hjælp til at identificere føddernes ejerkvinder.

Det har senere vist sig, at den unge mand ifølge politiet kendte stort set alle sine ofre - enten gennem arbejde eller fra de sociale medier - før han brød ind hos dem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx