19/12-17 13:19; Opdateret: 19/12-17 14:50

Berømt sydafrikansk atlet vil appellere forlænget strafBerømt sydafrikansk atlet vil appellere forlænget straf

Oscar Pistorius fik i november mere end fordoblet straffen for drabet sin kæreste. Den dom vil han appellere.

storybild

Den berømte atlet Oscar Pistorius vil appellere en øget fængselsstraf for drabet på sin kæreste, Reeva Steenkamp, til Sydafrikas forfatningsdomstol. Det rapporterer nyhedsbureauet Eye Witness News. Reuters/Siphiwe Sibeko

Pretoria. Den berømte atlet Oscar Pistorius vil appellere fængselsstraffen for drabet på sin kæreste, Reeva Steenkamp, til Sydafrikas forfatningsdomstol. Det rapporterer nyhedsbureauet Eye Witness News.

- Den fængslede tidligere sportsstjerne vil appellere sin øgede fængselsstraf på 13 år og fem måneder ved forfatningsdomstolen, skriver Eye Witness News.

Pistorius blev fængslet i juli sidste år, efter at han blev fundet skyldig i at have dræbt sin kæreste med skud i parrets bolig. Forbrydelsen fandt sted på valentinsdag i 2013.

Her skød han fire gange gennem en badeværelsesdør i sit soveværelse. Han hævdede, at han frygtede, at det var et indbrud. Men ved den første retssag afgjorde dommerne, at han i raseri skød for at ramme Reeva Steenkamp.

Den sydafrikanske anklagemyndighed var dog langtfra tilfreds med straffen på seks års fængsel. Anklageren kaldte den "chokerende mild".

Den opfattelse delte landets øverste appeldomstol tilsyneladende, da den i november mere end fordoblede straffen til den handicappede sydafrikanske atletikløber med tilnavnet Blade Runner.

Da Pistorius tidligere blev dømt til en kortere straf kaldte anklageren Andrea Johnson det for en "chokerende mild" straf.

Pistorius, som har vundet seks guldmedaljer i atletik ved para-OL, har ifølge anklageren ikke i forventelig grad vist anger over sin forbrydelse.

- Der har ikke været en ægte hjerteskærende anger. Det er en chokerende mild dom, og den har resulteret i manglende retfærdighed, sagde Johnson.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
'Paradise'-par havde sex på tv: Sådan...
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx