28/01-15 19:02

Norsk kok vinder kokkenes VM i FrankrigNorsk kok vinder kokkenes VM i Frankrig

Danske Kenneth Hansen stillede også op ved Bocuse d'Or, men det blev Norge, der løb med guld for femte gang.

storybild

Det blev nordmanden Ørjan Johannessen, der onsdag aften vandt guld ved det uofficielle VM for kokke, Bocuse d'Or, i Frankrig. USA vinder sølv, mens Sverige fik bronze, viser web-transmission fra konkurrencen.

Med sig havde den norske kok assistenten Jimmy Øien og træneren Odd Ivar Solvold.

Det er femte gang, Norge vinder guld, mens Frankrig har vundet syv gange i konkurrencen, der har været afholdt 15 gange.

Danske Kenneth Hansen stillede også op ved Bocuse d'Or, der finder sted i den franske by Lyon. Han endte dog uden for podiepladserne.

Kenneth kan blive verdens bedste kok i onsdag
Kenneth kan blive verdens bedste kok i onsdag

Bocuse d'Or betragtes som det uofficielle VM for konkurrencekokke. Deltagerne har fem timer og 35 minutter til at lave en fiskeret og en kødret.

Norske Johannessen arbejder ifølge nyhedsbureauet NTB til dagligt på Bekkjarvik Gjestgiveri i Austevoll Kommune i Hordeland, syd for Bergen. Han fik bronze ved det uofficielle kokke-EM, Bocuse d'Or Europe, i Stockholm i sidste år.

I Lyon kæmpede han mod kokke fra 23 andre lande om at blive kåret til verdens bedste.

Kenneth Hansen vandt sammen med sin assistent Kasper Kristensen sølv ved EM i maj sidste år. I månedsvis har kokken fra Svinkløv Badehotel forberedt sig på kokke-VM, hvor han blev betegnet som en af medaljefavoritterne.

Finalen fandt sted over to dage og blev indledt tirsdag.

Thomas Rode afviser stenalder-løgn
Thomas Rode afviser stenalder-løgn

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx