Af Simon Boas - 09/07-17 08:23

Toldere bag historisk fund: Opdagede hemmelighed i kasser med frosne fiskToldere bag historisk fund: Opdagede hemmelighed i kasser med frosne fisk

Knap otte tons ulovlige elfenben blev torsdag beslaglagt i Hongkong.

Ikke set i større i 30 år: Hongkong beslaglægger vanvittig mængde elfenben

Det skriver CNN.

Den store mængde elfenben, der har en anslået værdi på godt 58 millioner kroner, var blevet forsøgt skjult under frosne fiskekasser om bord på et containerskib, der var sejlet fra Malaysia. Fangsten er den største i de seneste 30 år.

Den rekordstore fangst kommer bare få måneder efter, at man i Kina besluttede at handel med elfenben skulle forbydes fuldstændig i løbet af 2017. I Hongkong-regionen er det imidlertid fortsat lovligt at handle med elfenben med visse restriktioner.

Tilbage i 1989 blev det nemlig besluttet, at der ikke måtte handles internationalt med de værdifulde elfenben, men at det derimod er tilladt for butikker at sælge elfenben indenlands. Derfor holder myndighederne i Hongkong også øje med, hvem der sælger elfenben, og hvor mange forhandlerne har på lager.

Den strategi har dog mødt kritik fra miljøforkæmpere, der beskylder forhandlere for at bruge den lovlige elfenbenshandel til dække over salg af ulovlige elfenben.

»Dette er en klar indikation på, at endnu en kriminel sammenslutning forsøger at bringe så meget elfenben, som de kan, til Hongkong for over tid at veksle dem til kontanter ved at benytte den kompensationsordning, som Hongkongs lovgivere har foreslået,« siger Alex Hofford fra miljøorganisationen WildAid til CNN.

Regeringen i Hongkong har ifølge CNN i sinde at udfase handlen med elfenben frem mod 2021.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx