Af Bo Poulsen - 23/12-17 23:13

Milliardær-arving hiver ekskæreste i retten: Kræver svinedyr forlovelsesring tilbageMilliardær-arving hiver ekskæreste i retten: Kræver svinedyr forlovelsesring tilbage

storybild

Modelfoto.

Det var meningen, at den amerikanske rigmandssøn Wyatt Koch skulle giftes med kvinden i sit liv - Ivie Gabrielle Slocumb.

Men hun afbrød forlovelsen i maj til den 31-årige Wyatt Koch. Årsagen til at de to ikke blev gift er endnu ikke kommet frem.

Det eneste, som offentligheden ved, er, at milliardærarvingen Wyatt Koch kræver en milliondyr forlovelsesring tilbage fra kvinden, han skulle have delt resten af sit liv med. Han har således hevet Ivie Slocumb i retten i Florida for at få ringen tilbage. Det skriver Vanity Fair.

Wyatt Koch har siden maj forsøgt at få ringen tilbage - dog uden held, hvorfor de stridende parter nu skal i retten. Hans begrundelse er, at hun fik ringen på betingelse af, at de blev gift.

Der er tale om en diamantring med en 8,24 karat sten i. Den kostede Wyatt Koch 180.000 dollars svarende til 1.1 millioner danske kroner. Ifølge hans sagfører er den senest blevet vurderet til 250.000 dollars svarende til 1,6 millioner danske kroner.

Wyatt Kochs far er milliardæren William Koch, der ejer Koch Industries. Han er ifølge finansmagasinet Forbes 1,7 milliarder dollars værd svarende til 10,7 milliarder danske kroner.

Selv har Wyatt Koch en stor passion for mode, hvorfor han har sit eget skjortebrand 'Wyatt Ingraham'.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hovedvej flyder med gylle: 'Der...
bt.dk
Børnefødselsdag udviklede sig...
bt.dk
Palle tvunget til at aflyse: Boksere...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx