Af - 04/05-14 19:43

Populær tv-vært frygter fyring: Næste gang ryger jegPopulær tv-vært frygter fyring: Næste gang ryger jeg

BBC-værten Jeremy Clarkson har fået at vide, at blot en enkelt forkert udtalelse vil koste ham jobbet i Top Gear.

Jeremy Clarkson (th) er under heftige racismeanklager.

Den karismatiske tv-vært Jeremy Clarkson, der siden 1993 har været frontfigur i bilprogrammet Top Gear, er kørt ind i en række alvorlige racismeanklager, som nu for alvor sætter hans job i fare.

- BBC har fortalt mig, at hvis jeg bare én gang mere kommer med en stødende udtalelse – hvor som helst, når som helst - så bliver jeg fyret, skriver han i sin faste klumme i The Sun.

Top Gear håner dansk bil: Skyd den som giraffen!
Top Gear håner dansk bil: Skyd den som giraffen!

Problemerne for Clarkson opstod efter, at britiske Daily Mirror lagde en video frem, hvor den 54-årige vært skal vælge mellem to biler. Det gør han ved at bruge børnerimet 'Eeny, Meeny', der svarer til den danske 'okker gokker'.

Men i en omstridt engelsk udgave er ordene alt andet end børnevenlige.

I stedet handler rimet om, at en 'nigger' skal fanges, og det er præcist det ord, som den populære tv-vært anklages for at fremmumle i det flere år gamle klip.

Efter anklagerne fra Daily Mirror lagde Jeremy Clarkson en undskyldende video på Twitter. Her sagde han blandt andet:

- Normalt kommenterer jeg aldrig på beskyldninger fra aviser, men i dette tilfælde føler jeg, at det er nødvendigt med en undtagelse.

Verdenskendt tv-vært forarger med tweet om døde passagerer
Verdenskendt tv-vært forarger med tweet om døde passagerer

- Da jeg så klippet, et par uger efter optagelsen, gik det op for mig, at det i en af versionerne, hvis jeg lyttede rigtig godt efter, lød som om, at jeg kom til at sige det ord, som jeg prøvede at undgå.

- Jeg græmmede mig og var skræmt over det, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at sikre mig, at det klip ikke kom med i programmet.

Klippet kom aldrig med i det populære program, men har altså først set dagens lys, efter Daily Mirror lagde det frem på avisens hjemmeside.

Og BBC reagerede efterfølgende kraftigt på situationen:

- Jeremy Clarkson har forklaret os baggrunden for episoden, som han nu fortryder. Vi har gjort det helt klart for ham, hvilke standarder BBC forventer – både på og uden for skærmen. Og vi har gjort det helt klart for ham, hvor alvorligt vi ser på den her sag, siger en repræsentant ifølge CNN.

Kendt tv-vært sagsøgt for grov kommentar
Kendt tv-vært sagsøgt for grov kommentar

Det er langt fra første gang, at Jeremy Clarkson er involveret i ballade. I 1998 klagede Hyundai over ham, efter at Clarkson til et motorshow havde udtalt, at deres bildesignere spiste hunde til frokost.

Han har også gjort sig bemærket ved at kalde Gordon Brown, tidligere premierminister i Storbritannien, for en idiot. Og i 2011 modtog BBC mere end 21.000 klager over Jeremy Clarkson, efter han havde udtalt sig kritisk om strejkende ansatte i den offentlige sektor.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx