12/04-18 15:18

Sverige vil forlænge grænsekontrol yderligere et halvt årSverige vil forlænge grænsekontrol yderligere et halvt år

150-200 personer stoppes ugentligt ved svenske grænsekontrol, og regeringen vil derfor forlænge kontrollen.

storybild

Stockholm. Den svenske regering vil fortsætte med at kontrollere rejsende, der krydser den dansk-svenske grænse i yderligere seks måneder.

Det skriver Sveriges Radio.

Grænsekontrollen skulle egentlig ophøre 11. maj, men nu går den svenske regering til EU med henblik på en forlængelse af kontrollen.

- Vi ser stadig en trussel mod intern sikkerhed og et behov for at styre rejsestrømme til Sverige, siger justitsminister Morgan Johansson.

Mellem 150 og 200 personer stoppes ifølge justitsministeren ugentligt ved den svenske grænsekontrol.

Kontrollen omfatter rejsende fra Danmark og færgerejsende fra Tyskland.

Det er ikke kun svenskerne, der ønsker at forlænge grænsekontrollen.

Danmark har haft grænsekontrol siden 4. januar 2016. Den er blevet forlænget adskillige gange, foreløbig frem til 12. maj.

Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har tilkendegivet, at hun ikke mener, kontrollen bør indstilles foreløbig.

- Jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det samme, sagde Inger Støjberg efter et møde i Bruxelles 8. marts.

Her drøftede hun fortsat grænsekontrol med fem andre Schengen-lande - Sverige, Norge, Tyskland, Østrig og Frankrig.

Der er regler for, hvor længe et Schengen-land kan have grænsekontrol.

EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, er ikke tilhænger af mere grænsekontrol og har udtrykt håb om, at kontrollen snart kan indstilles.

Ved den seneste forlængelse skiftede Danmark begrundelse fra migrationskrisen til også at lægge vægt på terrortruslen.

- Der er både spørgsmålet omkring terrorisme, og dermed også terroristernes mulighed for at bevæge sig hen over landegrænserne.

- Men der er også stadig en skrøbelig situation i forhold til migration, lød det i marts fra Inger Støjberg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

To drenge ramt af bil i voldsom...
bt.dk
Politiet kommer med ny udtalelse om...
bt.dk
Champions League-chanceorgie! Zidanes...
bt.dk
BT erfarer: Dansker tæt på stort job...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx