Af - 27/08-14 15:00

Mystisk mand boede 27 år i skov: Begik over 1000 indbrudMystisk mand boede 27 år i skov: Begik over 1000 indbrud

Han begik over 1000 indbrud for at overleve i næsten tre årtier i en skov i Maine i USA.

Bildstrecke im Grossformat »

Historien om Christopher Knight er i sandhed en af de mere fascinerende.

I 1986 gik han en tur i en skov i Maine i det nordlige USA, og her blev han indtil 2013, hvor han blev anholdt og røg syv måneder i fængsel for over 1000 indbrud. Det var nemlig ved at stjæle mad og tøj fra beboere og campister i området, at han overlevede i næsten tre årtier.

De mange indbrud – knap 40 om året – førte til, at folk i området begyndte at tro, at der var et genfærd på spil. Og senere hen fik han nærmest mytisk tilstand, da han fik navnet 'the North Pond Hermit'.

Hemmelig analyse giver nyt håb i jagten på forsvundet fly
Hemmelig analyse giver nyt håb i jagten på forsvundet fly

Nu har den 47-årige Knight valgt at fortælle om sit forsvindingsnummer til GQ Magazine.

- Jeg havde ikke nogen planer, jeg havde intet kort. Jeg vidste ikke, hvor jeg var på vej hen. Jeg gik bare, siger han til GQ Magazine.

Udover de fysiske mén så som rådne tænder, så har de mange år væk fra civilisationen også betydet, at han er lidt bagud rent teknologisk. Eksempelvis aner han ikke, hvad internettet er.

Knight siger, at han følte sig fuldstændig fri i naturen, og fængselsopholdet mener han var langt værre end de mange år i skoven.

Mystisk forsvinden: Ingen ved, hvor 3-årige Chloe var i 42 timer
Mystisk forsvinden: Ingen ved, hvor 3-årige Chloe var i 42 timer

- Jeg tror, at min forstand har lidt mere skade i fængslet, end i de årtier jeg tilbragte i skoven, siger han og fortæller, at han i skoven fandt et sted, hvor han var 'tilfreds'.

Men livet i skoven var ingen dans på roser. Vintrene i det nordlige USA beskriver han som særdeles hårde, men det er måske heller ikke så underligt, når man bor i et uopvarmet nylontelt i et område med kuldegrader helt ned til minus 10 i gennemsnit.

Han har sidenhen fået et job og forsøger nu at blive en del af samfundet igen. Han har også fået en aspergers-diagnose.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx