Af - 10/03-17 16:12

TV: Pinligt! Her går ALT galt under seriøst live-interviewTV: Pinligt! Her går ALT galt under seriøst live-interview

Nogle gange går live-tv bare ikke som forventet ...

I videoen herover kan du se, hvordan ALT bare gik galt for politisk ekspert Robert E. Kelly, da han blev interviewet af BBC i morges.

Når man som ekspert skal interviewes om den politiske situation i Sydkorea, så handler det om at holde tungen lige i munden og bevare en seriøs mine.

Men det blev gjort mere end svært for den politiske ekspert Robert E. Kelly, da han i morges blev interviewet til BBC via webcam fra sit hjem i Sydkorea.

LÆS OGSÅ: TV: Undertøjsreklame går helt galt for modellen på live-tv

For mens han sidder og fortæller om præsident Park Geun-hye, vandrer hans lille datter pludselig ind i rummet med noget, der vist kun kan tolkes som en ‘tju-bang-chokolademand-det-er-mig-der-bestemmer-her’-holdning til fars arbejde.

via GIPHY

- Jeg tror, et af dine børn lige gik ind i rummet, siger værten hjemme i tv-studiet med et lille grin, mens Robert E. Kelly forsøger at skubbe sin datter væk.

LÆS OGSÅ: Nej, nej, nej: Her tisser lille pige på studiegulvet i live-tv

Men her stopper det ikke. Lige pludselig kommer ekspertens mindre barn også rullende i en gå-vogn, og på dette tidspunkt er alt håb om et vellykket, seriøst interview ude.

- Jeg beklager, siger Robert E. Kelly flere gange - med et lille smil på læben - mens en kvinde pludselig farer ind i lokalet for at hente de to børn.

Interviewet fortsætter herefter (næsten) som om, intet er hændt. Bortset fra, at man tydeligt kan høre barneskrig i baggrunden, mens eksperten taler om masseødelæggelsesvåben.

LÆS OGSÅ: UPS: Derfor skal man ikke twerke på live-tv

Videoen af interviewet er siden blevet delt adskillige gange på sociale medier. Blandt andet på Reddit, hvor næsten 4.000 brugere har kommenteredt på det - og de er vilde med klippet:

- Måden, pigen går ind på, er fantastisk: “Jeg er kommet for at fucke dit interview op”, skriver brugeren IntlHastings for eksempel.

- Haha. Det har aldrig været så åbenlyst at afkode, hvad der sker inde i en persons hoved bare ved at se på deres ansigtsudtryk. “For fanden…”, skriver Lecus94.

LÆS OGSÅ: Teenageidol i pinlig penis-bommert på live-tv

Metroxpress forsøger at få en kommentar fra Robert E. Kelly.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx