01/08-17 14:33; Opdateret: 01/08-17 15:40

Pakistan vælger ny premierminister - men på lånt tidPakistan vælger ny premierminister - men på lånt tid

Shahid Khaqan Abbasi er valgt til Pakistans midlertidige premierminister. Men i kulissen venter ny kandidat.

storybild

Pakistans parlament har valgt olieminister Shahid Khaqan Abbasi til premierminister. Han afløser Nawaz Sharif, der blev afsat i sidste uge, indtil Sharifs lillebror ventes at overtage posten senere. Scanpix/Aamir Qureshi

Islamabad. Pakistans parlament har valgt olieminister Shahid Khaqan Abbasi til premierminister.

Han afløser Nawaz Sharif, der blev afsat i sidste uge, indtil Sharifs lillebror ventes at overtage posten senere.

Abbasi blev bekræftet som regeringschef med 221 stemmer i nationalforsamlingen, der har 342 sæder.

At Nawaz Sharif er afsat i en korruptionssag, betyder ikke, at han har mistet popularitet i parlamentet.

Tværtimod råbte medlemmer af parlamentet støtteord for den afsatte premierminister, da Abbasi blev valgt.

- Jeg er først og fremmest Muhammad Nawaz Sharif taknemmelig. Han er folkets premierminister, siger Abbasi.

Det var Sharifs regerende parti, PML-N, som brugte dets flertal i parlamentet til at få Abbasi valgt.

Nawaz Sharif har sagt, at hans bror Shahbaz skal overtage posten, når det formelle er på plads.

Shahbaz er for øjeblikket førsteminister i den store provins Punjab. Han er nødt til at vinde et suppleringsvalg, før lovgiverne kan gøre ham til premierminister.

Oppositionen er ikke tilfreds med, at en korruptionsanklaget premierminister kan køre sin lillebror i stilling som arvtager.

Det er en form for monarki, mener Imran Khan, som leder oppositionspartiet Bevægelse for Retfærdighed (PTI).

Den 64-årige politikers parti har ført an i beskyldninger om korruption mod Nawaz Sharif.

Sagen endte fredag i sidste uge, da højesteret afgjorde, at Sharif må forlade posten som premierminister.

Anklagen mod Nawaz Sharif om korruption går tilbage til 1990'erne. Da de såkaldte Panama-papirer blev lækket i 2016 blev sagen mere alvorlig for Sharif.

Dokumenterne fra Panama indeholder oplysninger om titusindvis af konti og selskaber, der menes at være brugt til skatteunddragelse. Her dukkede navne på Sharifs familiemedlemmer op.

Den nu tidligere premierminister skal angiveligt have hvidvasket penge i 1990'erne.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx