Af - 20/08-14 21:09; Opdateret: 21/08-14 07:15

DR's korrespondent kendte halshugget journalist: - Ekstremt svært at forståDR's korrespondent kendte halshugget journalist: - Ekstremt svært at forstå

DR's Mellemøst-korrespondent Michael S. Lund kendte den amerikanske journalist James Foley, som for rullende kameraer blev halshugget af Islamisk Stat.

storybild

DR's Mellemøst-korrespondent Michael S. Lund kendte den amerikanske journalist James Foley, som for rullende kameraer blev halshugget af Islamisk Stat. (Billede: Polfoto)

Videoen med den amerikanske freelancejournalist James Foley, som for rullende kameraer bliver halshugget af et medlem af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), har dagen igennem sendt chokbølger gennem alverdens nyhedsmedier.

IS: Vi har halshugget amerikansk journalist
IS: Vi har halshugget amerikansk journalist

For DR's Mellemøst-korrespondent Michael S. Lund har videoen været ekstra svær at forholde sig til. Han kendte Foley privat.

- Det er altid hårdt at høre om og se de her henrettelser. Men det er noget helt andet, når det pludselig er én, du kender. Når det er det, gør det virkelig ondt, siger han til metroxpress.

Michael S. Lund fortæller, at han og James Foley ikke kendte hinanden godt, men at de tilbage i 2008 på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien delte erfaringer over en øl på en lokal bar.

USA: Halshugnings-video er autentisk
USA: Halshugnings-video er autentisk

"Islamisk Stat vil overgå al-Qaeda og lave et større angreb end 11. sep. "

- Selvom vi ikke kendte hinanden godt, er det ekstremt ubehageligt, for det kommer pludselig meget tæt på. Man er jo godt klar over, at der er en risiko for kidnapninger og henrettelser i Syrien, hvor omkring 80 personer nu er blevet bortført, men når man pludselig kan sætte ansigt på én af dem, så er det hårdt, understreger Michael S. Lund, som lige nu befinder sig i København, hvor han igennem den næste måned skal lave et radioprogram for DR.

Pausen fra de uroplagede egne i Mellemøsten er ikke en konsekvens af den tragiske henrettelse af James Foley, og Michael S. Lund har heller ikke fra DR's side fået at vide, at han skal skal forholde sig anderledes eller gøre noget andet, end han plejer:

- Nej, vi har ikke fået besked på, at vi ikke skal gøre noget, som vi ikke plejer at gøre. Stort set alle vestlige journalister ved, at man skal holde sig langt væk fra Islamisk Stat, så det er der ikke noget nyt i. Og vi vurderer hele tiden situationen og tager vores forholdsregler, når vi er ude, siger DR-korrespondenten, som bruger ekstremt lang tid på at forberede sig og lære omgivelserne at kende, inden han drager ind i et uroplaget område:

- Jeg tænker altid meget over, hvilken opgave jeg står overfor, og jeg forbereder mig meget altid grundigt, så der ikke sker noget uventet. Men jeg er altid nervøs, inden jeg tager over grænsen siger Michael S. Lund og referer til den syriske grænse. Dér, hvor Foley forsvandt for knap to år siden.

IS beskyldes for henrettelse af 700
IS beskyldes for henrettelse af 700

Den seneste henrettelse af endnu en vestlig journalist påvirker uden tvivl den rutinerede udenrigskorrespondent. Dog ikke i en sådan grad, at han nu overvejer at komme hjem til en mere sikker hverdag.

- Det er dybt tragisk at se og høre om det her, men det vil ikke have konsekvenser for eller påvirke min fremtid som korrespondent. Vi vurderer hele tiden situationen og kender til faren dernede, og hvis man forbereder sig, og gør alt for at undgå problemer, har man et godt udgangspunkt, lyder det fra Michael S. Lund.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx