30/07-17 21:28; Opdateret: 30/07-17 21:51

Forsker: Bedring af USA-Rusland-forhold er endt i vaskenForsker: Bedring af USA-Rusland-forhold er endt i vasken

Den russiske præsident Putin smider 755 amerikanske diplomater ud af Rusland. Dramatisk træk, mener ekspert.

storybild

Det er et symbolsk rap over fingrene, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, smider 755 amerikanske diplomater ud af landet, mener forsker. Reuters/Pool New / Arkiv

Moskva. Det er en klar forværring af forholdet mellem Rusland og USA, at den russiske præsident, Vladimir Putin, søndag har annonceret, at 755 amerikanske diplomater skal ud af landet.

Det vurderer Henrik Breitenbauch, som er leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

- Det betyder grundlæggende, at muligheden for en ny start på relationerne mellem Rusland og USA, som kom med den nye Trump-regering, ser ud til endegyldigt at være gået i vasken, siger han.

Putins træk kommer efter, at USA har vedtaget nye sanktioner mod Rusland.

Henrik Breitenbauch vurderer, at Putin har været nødt til at reagere for ikke at virke underkuet.

- Det handler om, at Rusland skal se godt ud. Den russiske selvforståelse er, at man skal være en stormagt. Så det, han gør her, er en gestus, som han mener passer sig for en supermagt, siger han.

Ifølge forskeren er den russiske masseudsmidning dramatisk inden for den diplomatiske verden. Men Henrik Breitenbauch er uenig med Putin i, at udvisningen kommer til at gøre ondt på USA.

- Det er ikke fordi, der er tale om et sammenbrud i de diplomatiske relationer, eller at Rusland smider alle diplomaterne ud. Der er et øje for øje-element i det, som er et symbolsk rap over fingrene, siger han.

Fredag meddelte Ruslands udenrigsministerium, at USA må reducere antallet af ansatte på ambassaden og konsulaterne i Rusland til 455.

Det svarer til antallet af russiske diplomater, der er tilbage i USA, efter præsident Barack Obama udviste 35 russiske diplomater i december.

Det skete på grund af den meget omtalte sag om mulig hacking op til det amerikanske valg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tasja fik erstatning efter...
bt.dk
Se de værste: Sigrid kritiserede...
bt.dk
Superligaklub har fundet sin nye...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx