02/05-14 08:50

Dramatisk optrapning - Ukraine angriber oprørere: Helikopter skudt nedDramatisk optrapning - Ukraine angriber oprørere: Helikopter skudt ned

Ukraines indenrigsminister bekræfter, at helikopterpilot er dræbt under angreb på Slavjansk. Flere er såret.

storybild

Ukraines indenrigsminister bekræfter, at helikopterpilot er dræbt under angreb på Slavjansk. Flere er såret. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Ukraines hær har fredag morgen indledt, hvad de prorussiske separatister kalder et frontalt militært angreb på byens Slavjansk i det østlige Ukraine, mens Rusland advarer om "katastrofale konsekvenser", hvis regeringen i Kijev fører det til ende.

Separatister: Ukrainsk militær angriber oprørsby
Separatister: Ukrainsk militær angriber oprørsby

Skudslaver og eksplosioner kan høres nær den oprørskontrollerede by, og en talskvinde for separatisterne siger, at den prorussiske milits har skudt en ukrainsk helikopter ned.

I hovedstaden Kijev bekræfter indenrigsminister Arsen Avakov på Facebook, at en pilot er dræbt.

- Mod de ukrainske specialstyrker har terroristerne anvendt svært artilleri, herunder granatkastere og bærbare raketstyr. En pilot er dræbt, og der er sårede, skriver han.

Ukraine: Prorussiske militante angriber myndighed
Ukraine: Prorussiske militante angriber myndighed

Avakov beskylder oprørerne for at benytte sig af lejesoldater. En journalist fra nyhedsbureauet AFP, der befinder sig på stedet, fortæller, at han har set otte pansrede ukrainske køretøjer bryde gennem oprørerne kontrolpost lige syd for Slavjansk.

Angrebet er markant optrapning af konflikten, der har været støt voksende, siden prorussiske oprørere med magt overtog den ukrainske halvø Krim i februar og Rusland kort efter annekterede området.

Politiske spekulationer i Eurovision: Hører Krim-halvøen til Ukraine eller Rusland?
Politiske spekulationer i Eurovision: Hører Krim-halvøen til Ukraine eller Rusland?

Den lokale oprørsleder og selvudnævnte borgmester for separatisterne i Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov, sagde tidligere ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax, at to helikoptere er blevet skudt ned.

En pilot er tilbageholdt, og en anden har mistet livet, fortalte han.

Angrebet fra den ukrainske hær kommer, efter de prorussiske militser den seneste uge har optrappet deres angreb på politiet og offentlige bygninger i det østlige Ukraine.

Danske F16-fly er indsat i Estland
Danske F16-fly er indsat i Estland

Søndag hævdede en kilde i det russiske forsvarsministerium, at Ukraine var i gang med at forberede et militært angreb. Til det regeringskontrollerede nyhedsbureau RIA Novosti sagde kilden, at 15.000 ukrainske soldater er mobiliseret i forstæderne til Slavjansk, lige som 160 kampvogne, 230 infanterikøretøjer, pansrede mandskabsvogne, minekastere og raketsystemer.

For en uge siden tog prorussiske militante separatister syv observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) som gidsler, heriblandt en dansker. Observatørerne sidder indespærret i Slavjansk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx