Af Niels Pedersen - 28/09-17 20:47

Verdens dårligste kæreste? Michael slog op på den mest nederen mådeVerdens dårligste kæreste? Michael slog op på den mest nederen måde

"Han har nu indset, at han burde have håndteret bruddet bedre."

storybild

Modelfoto.

Mange af os har prøvet det - den smertefulde følelse at blive droppet af kæresten. Men de færreste har nu alligevel slået op på så nederdrægtig en måde som Michael Dennis Boulton.

Den 30-årige australier var så træt af sin kæreste, og moderen til parrets to børn, at han ville fjerne hende fra sit liv én gang for alle. Derfor arrangerede Michael Dennis Boulton en 'overraskelse' til kæresten, mens de var på familiebesøg sammen, skriver lokalmediet Gladstone Observer.

Ved hjemkomsten til parrets hus i den australske delstat Queensland fik kæresten sig noget af et chok. Der havde været indbrud i huset, men utroligt nok var ingen af Michael Dennis Boultons ting forsvundet. Derimod havde tyven stjålet ALLE kærestens ejendele - herunder hendes tøj, smykker, pas, bærbare computer og endda statsborgerskabsbevis. Alt.

Det virkede ret betænkeligt, og da politiet ankom for at efterforske indbruddet, måtte Michael Dennis Boulton da også krybe til korset. Det viste sig, at han havde planlagt at slå op med kæresten og ikke ville bevare selv det mindste minde om deres tid sammen i sit hus. Derfor havde den 30-årige australier betalt en endnu ukendt tyv 200 australske dollar (cirka 1.000 kr.) for at begå indbruddet.

»Jeg ville have hende ud af mit liv,« forklarede Michael Dennis Boulton til betjentene efter at have indrømmet sin på en gang ret håbløse og gennemført nederdrægtige plan.

Det blev dog også dyrt for Boulton selv at slå op med kæresten på så ufølsom en måde. Han er blevet idømt et års betinget fængsel på grund af det arrangerede indbrud og skal betale sin nu tidligere kæreste 4.300 kroner i erstatning for den bærbare computer, hun mistede.

»Han har nu indset, at han burde have håndteret bruddet bedre,« forklarede Boultons advokat, Rio Ramos, i retten.

No shit, Sherlock.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx